2026-08-27 17:05:22

Tykgaard og Graagaard fraværende: Redder dømmer FCN-BIF

Dommerpåsætningen til 6. Superliga-runde er klar. Sandi Putros dømmer Randers FC mod AGF, mens Mikkel Redder står i spidsen for Brøndby mod FC Nordsjælland. Michael Tykgaard og Lasse Kirk Graagaard er ikke påsat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Dommerpåsætningen til 6. Superliga-runde er blevet præsenteret.

Her skal Sandi Putros dømme opgøret mellem Randers FC og AGF, mens Mikkel Redder passer fløjten i Farum, når Brøndby og FC Nordsjælland mødes.

Til 6. runde er både Michael Tykgaard og Lasse Kirk Graagaard fraværende.

Dommerduoen kom i negativt fokus i 5. runde, hvor de havde ansvaret for kampen mellem AC Horsens og Lyngby Boldklub.

Horsens-angriberen Kelvin Ehibhatiomhan jagtede en lang bold aggressivt og gled, da han ramte Lyngby-keeper Diego Kochen på både fod og skinneben med knopperne forrest på begge fødder.

Bold har været i kontakt med DBU, som ingen kommentarer har til dommerpåsætningen.

I et interview med TV2 Sport, slår dommerformand Michael Johansen fast, at de i DBU ikke kører med karantæne til dommerne. 

- Det er en strategisk beslutning, som vi har taget i eliteorganisationen, at vi ikke tror på, at man bliver stærkere af at komme i karantæne. Vi tror på, at man bliver stærkere af at lære af den fejl. Det nytter ikke noget at sætte en dommer i fryseren i tre uger og håbe på, at det går godt. Det har vi ikke tillid til, siger han til TV2 Sport

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tykgaard og Graagaard fraværende: Redder dømmer FCN-BIF
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Se hele dommerpåsætningen i 6. runde herunder:

AC Horsens - Viborg FF

Fredag kl. 19:00 på Hybel Arena Horsens

Dommer: Svend Funder

Linjedommere: Jakob Mastrup og Esad Deronjic

VAR dommer: Morten Krogh

AVAR: René Risum

Lyngby - OB

Søndag kl. 14:00 på Lyngby Stadion

Dommer: Frederik Svendsen

Linjedommere: Troels Christensen og Andreas Bøgebjerg Holt

VAR dommer: Jonas Hansen

AVAR: Jesper Dahl

Silkeborg IF - FC Midtjylland

Søndag kl. 14:00 på JYSK Park 

Dommer: Jacob Karlsen

Linjedommere: Daniel Cortzen og Anders Randrup

VAR dommer: Jens Maae

AVAR: Steffen Beck Bramsen

Randers FC - AGF

Søndag kl. 16:00 på Cepheus Park Randers 

Dommer: Sandi Putros

Linjedommere: Lars Hummelgaard og Christian Ginderskov Hansen

VAR dommer: Aydin Uslu

AVAR: Victor Skytte

FC Nordsjælland - Brøndby IF

Søndag kl. 18:00 på Right to Dream Park

Dommer: Mikkel Redder

Linjedommere: Deniz Yurdakul og Alex Petersen

VAR dommer: Jakob Alexander Sundberg

AVAR: Jesper Nielsen

F.C. København - Sønderjyske Fodbold

Mandag kl. 19:00 i Parken

Dommer: Jonas Hansen

Linjedommere: Martin Markus og Jonathan García Nilton

VAR dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen

AVAR: Daniel R. Krogstrup

Podcast Cover

Steinlein stiller Tullberg-garanti

Hattrick | Afsnit 7

Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op. 

Læs mere
-15:53

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce