2025-11-15 10:00:00

Bolds bud: Riemer sparer Andersen og Froholdt

Der bliver plads til Christian Eriksen fra start mod Belarus i Parken, hvor Danmark vil spille med mange af stjernerne, men det giver mening at spare Morten Hjulmand og spille med Christian Nørgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Det er en kamp, Danmark SKAL vinde. Og meget gerne overbevisende.

For én måned siden vandt Danmark med 6-0 over Belarus i Ungarn.

Nu kan fodbold-Danmark håbe på en gentagelse lørdag aften i Parken, hvor de røde lamper er tændt og sidste plads besat.

Efter 0-0 mod Skotland og 3-1 over Grækenland i Parken, skal Belarus besejres komfortabelt.

Brian Riemer har ikke planer om at stille med et b-landshold mod verdensranglistens nummer 103.

Landstræneren blæser til angreb og vil se mål. Han har sin scout, Thomas Kahlenberg, på plads i Piræus til at melde ind live til Parken om udviklingen i opgøret mellem Grækenland og Skotland.

Her er fem centrale spørgsmål før kampen mod Belarus:

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Bolds bud: Riemer sparer Andersen og Froholdt
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Vil landstræneren give Andreas Christensen spilletid eller spare ham til Skotland?
Andreas Christensen har slidt med to ugers sygdom og har haft svært ved at restituere. Men han får spilletid mod Belarus. Det har landstræneren garanteret i ugens løb, hvor han samtidig slog fast, at der ikke bliver mange udskiftninger på det danske hold.

Det er dog naturligt, at Andreas Christensen måske kun spiller én halvleg eller 60 minutter, så han er helt frisk til den afgørende kamp tirsdag i Glasgow.

Og det er helt indlysende, at det sker fra start.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Hvem skal spille venstre back?
Det skal Patrick Dorgu. Han spillede mod Belarus for en måned siden og får genvalg lørdag i Parken. Der skal ske noget opsigtsvækkende, hvis han ikke også spiller positionen tirsdag mod Skotland.

Nikolas Nartey er garderingen på pladsen. Han drømmer om debut, og skal han have en lille smule spilletid ligner det mere lørdag mod Belarus end tirsdag mod Skotland.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvad gør Riemer med Kasper Schmeichel, Joachim Andersen og Victor Froholdt, der er i karantænefare?
Alt peger i retning mod, at Brian Riemer tager chancen med Kasper Schmeichel. Han står mod Belarus, selv om en advarsel udløser Skotland-karantæne.

Til gengæld tror vi ikke, at hverken Joachim Andersen eller Victor Froholdt er med fra start. En af dem kan sagtens blive 24. mand og sorteres helt fra truppen og dermed ryge på tribunen.

Det giver ingen mening at tage nogen som helst chancer med dem. For de skal helt sikkert spille en central hovedrolle fra start tirsdag på Hampden Park i Glasgow.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Morten Hjulmand stod over en træning undervejs i ugens løb. Skal han spille eller spares?

Hvis det havde været en afgørende kamp mod en kvalitetsmodstander, havde Brian Riemer måske løbet risikoen, men hvorfor skulle han overhovedet tage en chance mod Belarus? Han har en kvalitetsspiller som Christian Nørgaard, der kan spille positionen ved siden af Pierre-Emile Højbjerg.

Derfor giver det bedst mening at 'gemme' Morten Hjulmand, så han får lidt tid til at restituere til det vitale opgør i Skotland.

Skal Christian Eriksen spille fra start?
Efter to kampe på bænken mod Belarus og Grækenland i oktober, peger det mod startplads for landskamprekordholderen.

Victor Froholdt bliver sparet, fordi risikoen for karantæne i Skotland er for stor. Derfor ligner det chancen for den 33-årige Wolfsburg-spiller på den offensive den af midtbanen.

Bolds bud på Danmarks startopstilling i 4-3-3 formationen:
Kasper Schmeichel – Rasmus Nissen Kristensen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Patrick Dorgu – Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard, Christian Eriksen – Gustav Isaksen, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard.

Kampen mod Belarus starter kl. 20.45 i Parken.

Samtidig spilles opgøret mellem Grækenland og Skotland i Piræus.

Her kan en græsk sejr så godt som sende Danmark til VM næste sommer, fordi Danmark har en markant bedre målscore.

Hvis Skotland får uafgjort eller vinder i Grækenland, får vi finalen tirsdag i Glasgow, hvor Skotland under alle omstændigheder skal besejre Danmark for at kvalificere sig direkte til VM.

 

Podcast Cover

Danmark øjner stor Europa-gevinst

Hattrick | Afsnit 174

Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.

Læs mere
-15:25

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce