Riccardo Orsolini må holde sig på sidelinjen den kommende tid.
Bologna oplyser torsdag, at den italienske kantspiller er blevet undersøgt efter en skade, som han pådrog sig i mandagens nederlag til Atalanta.
Undersøgelserne har vist en læsion i fleksormusklerne i venstre lår, og Bologna forventer, at Orsolini er ude i omkring tre uger.
Den 29-årige italiener nåede at spille 20 minutter mod Atalanta, inden han måtte lade sig udskifte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed går han glip af de kommende Serie A-kampe mod Sassuolo, Napoli og Torino.
Orsolini havde i sidste sæson stor betydning for Bologna og sluttede Serie A-sæsonen med ti mål.
Kantspilleren kom til Bologna på en lejeaftale fra Juventus i januar 2018, inden Bologna gjorde skiftet permanent i sommeren 2019. Den italienske offensivspiller har dermed været i klubben i mere end otte år.

Bologna
Serie A
























