Serie A -Bologna-profil: Vi kæmper for kræftramt træner
2019-09-22 13:35:02
Foto: Getty Images

Bologna-profil: Vi kæmper for kræftramt træner

Nicola Sansone siger til Sky Sport Italia, at Bologna-holdet er ekstra motiverede, fordi de ikke kæmper for europæisk fodbold eller overlevelse, men for Sinisa Mihajlovic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bologna leverede noget af et comeback i seneste Seria A-runde, da klubben på en halvleg vendte 1-3 til en 4-3-sejr, da klubben mødte Brescia.

Holdets kræftramte cheftræner, Sinisa Mihajlovic, var fraværende på grund af sygdommen, men i pausen viderebragte han via staben, at han var rasende over præstationen og ville se forbedringer.

Det fik han at se, og efter kampen fik han alligevel lov til at fejre sejren med holdet. Holdbussen stoppede nemlig på hospitalet, hvor holdet sang for cheftræneren, der kiggede ud gennem vinduet. Det siger Nicola Sansone til Sky Sport Italia.

- Hans sygdom ramte os hårdt, og der er så stærkt et bånd mellem os og træneren. Vi er et hold, der står sammen, og det er vidunderligt at være så forbundet. Vi ville give ham en god overraskelse på vej hjem fra kampen, og derfor besøgte vi ham. siger han.

Nicola Sansone siger, at det er cheftrænerens alvorlige sygdom, der motiverer holdet mest.

- Vi elsker træneren, fordi han er så direkte og ligefrem, og vi kan lide hans ærlighed. Vi kæmper ikke for at redde os eller for at komme i Europa. Vi kæmper for vores chef, siger Sansone.

Bologna, der har danske Andreas Skov Olsen i truppen, møder AS Roma søndag klokken 15:00.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce