



Lørdag fik Sampdoria besøg af Bolgona i Serie A.
Førstnævnte ligger under nedrykningsstregen i den bedste italienske række, mens Bologna har gjort det fremragende hidtil i sæsonen.
Klubben lå nemlig inden kampen lige under pladserne, der giver europæisk gruppespil.
Fra kampens start var det også tydeligt at se forskel på holdene.
Bologna gjorde det helt klart bedst, og det resulterede i et fremragende mål efter knap en halv time.
Midtbanespilleren Roberto Soriano hamrede bolden i kassen langt ude fra med et fantastisk skud.
Efterfølgende skulle målet tjekkes igennem for offside af VAR, men Soriano slap med skrækken, og Bologna gik til pause med en føring.
I anden halvleg fik Abdelhamid Sabiri den helt store hovedrolle.
Efter cirka 66 minutter blev den tidligere Southampton-spiller Manolo Gabbiadini nedlagt i feltet, og det resulterede i et tyndt straffespark, som Sabiri sikkert sendte i midten af målet.
Få minutter senere fik marokkaneren chancen igen fra straffesparkspletten, men denne gang missede midtbanespilleren.
I kampens overtid fik det store konsekvenser, da Bolognas Riccardo Orsolini hamrede bolden i kassen efter en flot tur ude på højre side af banen.
Målet skulle også tjekkes for offside, og efter flere minutter kunne Orsolini ånde lettet op.
Dermed vandt Bologna kampen 2-1.


Bologna
Sampdoria
Serie A



























