2023-04-27 12:00:53

Bombe i Brøndby: Forhandlinger om værdiaftale er brudt sammen

Brøndbys fanafdeling meddeler, at forhandlingerne om en værdiaftale med de nye ejere er brudt sammen. En radikalt ændret præmis gør det uacceptabelt, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCK

0 - 1

BIF

Jan Bech teasede før Randers-kampen for, at en såkaldt værdiaftale snart ville være på plads, men sådan gik det ikke, og der er tilsyneladende lange udsigter.

I hvert fald meddeler fanafdelingen i Brøndby torsdag middag, at dialogen om en værdiaftale med de nye ejere Global Football Holdings er brudt sammen.

- Forhandlingerne er helt konkret afbrudt, fordi GFH meget sent i processen har ændret markant ved hele præmissen for vores møder og forhandlinger; de har informeret os om, at de slet ikke ønsker en reel bindende aftale.

- GFH har stillet det som et ultimativt krav, at alt det indhold, som er blevet debatteret og forhandlet de sidste mange måneder, udelukkende bliver lagt ud som et såkaldt ’Statement of Mutual Understanding and Cooperation’. Det vil sige, at det blot vil være en erklæring og altså ikke en bindende aftale mellem minimum to parter. Det er en så radikalt ændret præmis, at det er uacceptabelt for os.

- Siden sidste sommer har der været løbende dialog om, at fanscenen skulle indgå en værdiaftale med Brøndby IF og/eller klubbens majoritetsejere ved tilfælde af et salg. Den intention gav GFH klart udtryk for over for os fans, at de delte, og at en aftale var noget, som de ville arbejde for.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brøndby IF -Bombe i Brøndby: Forhandlinger om værdiaftale er brudt sammen
Foto: bold.dk

- I hele processen har det konsekvent, fra begge sider af bordet, været omtalt som en aftale mellem minimum to parter. Brøndbys bestyrelsesformand har sågar fornylig omtalt det som en ”værdiaftale”. Derfor er vi i Fanafdelingen forbløffede over, at man fra GFH’s side pludselig meddeler, at man udelukkende vil lave et ’statement’, skriver fanafdelingen på egen hjemmeside.

Døren er dog ikke lukket.

- Vi er selvsagt parat til at komme tilbage til forhandlingsbordet, hvis der igen – som det har været grundlaget og forudsætningen hele tiden – er tale om en reel bindende aftale mellem minimum to parter. Det vil være det bedste for klubben og fans, hvis vi kan indgå en gensidig forpligtende aftale.

- Bestyrelsen arbejder allerede ihærdigt på at kunne orientere yderligere om situationen og vil naturligvis orientere vores medlemmer, hvis der sker en ny udvikling, skriver fanafdelingen i Brøndby.

Amerikanske Global Football Holdings købte aktiemajoriteten i Brøndby IF i oktober 2022.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

FCK

0 - 1

BIF

Annonce

109 kommentarer

Se kommentarer
Annonce