2021-12-30 15:33:09

Bombe: Jon Dahl forlader Malmö

Jon Dahl Tomasson forlader Malmö FF med øjeblikkelig virkning efter eget ønske, meddeler den svenske klub torsdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Malmö har hele tiden udtrykt et håb og en forventning om, at succestræneren Jon Dahl Tomasson fortsætter i klubben, men det sker ikke.

Torsdag eftermiddag meddeler klubben nemlig på egen hjemmeside, at Jon Dahl stopper som cheftræner for Malmö denne vinter.

- Jon har meddelt, at han vil forlade MFF, og efter diskussioner har vi i fællesskab besluttet at skilles ad. Det er selvfølgelig trist. Det har virkelig været et succesfuldt eventyr, og vi har haft et rigtig godt samarbejde hele tiden.

- Vi har opnået meget i løbet af de her to år. Dels har vi vundet titler og er kommet i Champions League, men også udviklet vores spil, givet unge spillere chancen og har set, hvordan spillergruppen har forbedret sig individuelt.

- Nu starter jagten på en ny træner, og vi er naturligvis altid forberedt med potentielle navne og en profil for, hvilken egenskaber vi leder efter, siger sportschef Daniel Andersson.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Bombe: Jon Dahl forlader Malmö
Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Det meddeles ikke, hvad den danske succestræner, der vandt to svenske mesterskaber på to sæsoner, nu skal. 

Jon Dahl blev for nylig sat i forbindelse med Heerenveen, men det rygte skød den hollandske klub selv ned.

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce