Traditionsklubben Bordeaux skal spille endnu en sæson i Ligue 2.
Mandag har det franske fodboldforbund slået fast, at Bordeaux taberdømmes i sæsonens sidste opgør mod Rodez.
Kampen blev afbrudt i løbet af første halvleg, da Rodez-målscorer Lucas Buades blev angrebet af en Bordeaux-fan.
Opgøret blev aldrig genoptaget, og derfor blev Bordeaux taberdømt. Den beslutning valgte Bordeaux at appellere, men mandag er den appel blevet afvist.
Det betyder, at Bordeaux ender sæsonen som nummer tre i Ligue 2, dermed blev det ikke til oprykning.
Bordeaux oplyser, at klubben er skuffede over udfaldet, og derfor vil afgørelsen blive anket.


Bordeaux
Rodez
Ligue 2


























