
Lyon kom fint fra land i Ligue 1, men er siden gået i stå.
Søndag tabte klubben for tredje ligakamp i streg, da det blev 0-1 hjemme mod PSG, og nu står den på landskampspause.
- Jeg skal drikke en masse alkohol efter disse tre nederlag, siger Peter Bosz ifølge RMC Sport med et smil.
- Hvis jeg skal være mere seriøs, var vi dårlige mod Lorient. Mod Monaco fortjente vi ikke at tabe, og mod PSG gav spillerne alt. Jeg vil ikke vende ryggen til, hvad jeg så. Vi er på rette vej.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lyon-træneren frygter ikke for sit job.
- Nej, jeg er aldrig bekymret. Hvis de ikke giver mig tid, er det sådan, det er, men jeg har en klar ide omkring mit arbejde, og hvordan jeg vil have spillerne til at spille. Vi træner hårdt og gør alt for at vinde kampe.
Lyon har 13 point for otte kampe og er på sjettepladsen i Ligue 1.

Lyon
Ligue 1
























