

Favoritværdigheden lå hos Bournemouth, da mandskabet tidligt lørdag eftermiddag tog imod Sunderland i Premier League.
Alligevel var det gæsterne, der i første omgang slog til.
Efter 19 minutter bragte Sunderland sig således på 1-0, da Eliezer Mayenda var hurtigt over en returbold og nemt kunne sætte opgørets første scoring i kassen.
Men føringen varede ikke ved.
Lidt over en time inde i kampen steg brasilianske Evanilson til vejrs og headede udligningen i kassen via overliggeren efter et fremragende indlæg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfra bølgede opgøret frem og tilbage, men det var især Bournemouth, der i slutminutterne pressede på for at sikre sig alle tre point.
Sunderland stod dog imod til det sidste, og det endte derfor 1-1 på Vitality Stadium.
Begge mandskaber er en del af midterfeltet i Premier League, og de risikerer derfor at tabe placeringer, når de resterende opgør i runden er færdigspillet.
Du kan se den aktuelle stilling lige her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Sunderland
Bournemouth
Premier League
































