Det ser skidt ud på skadesfronten hos Bournemouth, inden holdet onsdag skal en tur til London for at møde Arsenal.
Manager Eddie Howe må således se bort fra flere profiler til opgøret på Emirates, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Vi har en række skader. Så mange, at jeg ikke kan huske dem alle, siger Eddie Howe.
På tirsdagens pressemøde forud for kampen forklarede manageren, at holdet rejser til Arsenal-kampen uden angriberen Callum Wilson, kantspilleren Junior Stanislas, forsvarsspilleren Steve Cook og offensivspilleren David Brooks.
Eddie Howe må desuden undvære midtbanespilleren Jefferson Lerma, der sidder ude med karantæne.
Kampen mellem Arsenal og Bournemouth spilles onsdag klokken 20:45.


Bournemouth
Premier League































