Hvert år kårer Spillerforeningen årets profil i 1. division for at skabe fokus på divisionerne under Superligaen. Det er spillerne i 1. division, der stemmer på årets profil, og i år var der ingen tvivl om, hvem spillerne mente var den bedste spiller.
Således skriver Spillerforeningen, at valget er faldet på Lyngbys David Boysen, som har markeret sig med imponerende 12 mål i 16 kampen for Lyngby. Boysen håber på, at Lyngby kan fortsætte det imponerende niveau fra efteråret, så vi efter sommerpausen vil kunne finde Lyngby i landets bedste række.
- Vi spiller i hvert fald med om det. Jeg har spillet i Superligaen tidligere med Lyngby, og hvis det skulle ske, at vi rykker op igen, håber jeg, at vi er bedre rustet til Superligaen denne gang, siger David Boysen.
Sidste sæson fandt valget på en spiller, som har markeret sig flot i Superligaen i denne sæson, nemlig Randers-profilen Kasper Fisker.



Lyngby Boldklub
Betinia Liga






























