1. Division -Boysen igen årets profil i 1. division
2015-12-08 19:50:00
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Boysen igen årets profil i 1. division

For andet år i træk er David Boysen kåret som årets profil i 1. division af spillerkollegerne i rækken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngbys David Boysen har ligesom for et år siden haft et stærkt efterår i 1. division. 11 mål er det blevet til denne gang, og nu er offensivspilleren for andet år træk også kåret til årets profil i 1. division.

Det skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

- Det gør mig glad og stolt. Især fordi det er spillerne, der giver én prisen. Så ved man, at det er dem, der tænker som én selv, der synes, man er god. Og når det er andet år i træk, må det være fordi, jeg går i den rigtige retning. Det betyder meget for mig, udtaler Boysen og fortsætter:

- Hvis man vil noget med sin fodbold, som jeg gerne vil, så er det vigtigt, at være den bedst mulige man kan. Jeg er blevet kåret som den bedste i ligaen, så jeg kan på nuværende tidspunkt ikke gøre meget mere. Derfor er jeg utrolig glad, stolt og taknemmelig.

Meget tyder dog på, at det kan være sidste gang i denne omgang, at Boysen får prisen. Hans hold Lyngby har i hvert fald sikker kurs mod en oprykning til Superligaen til foråret.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce