1. Division -Brabrand mister førstekeeper
Foto: BS Sports & Media
2018-01-29 13:57:47
Foto: BS Sports & Media

Brabrand mister førstekeeper

Mathias Rosenørn stopper i Brabrand, der i stedet jagter en konkurrent til 25-årige Daniel Vinjegaard, der i første omgang får chancen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aarhusianske Brabrand har vinket farvel til flere rutinerede profiler denne vinter, og nu smutter også førstekeeper Mathias Rosenørn, efter parterne ikke er blevet enige om en forlængelse.

- Det er et stort tab for os at miste Mathias, men vi vidste godt, at det kunne ske. Vi har været rigtigt glade for ham, men desværre kunne det ikke hænge sammen økonomisk.

- Vi kører med et lavt budget, og desværre var der ikke mere at komme efter. Og det ved Mathias også godt, siger Brabrand-træner Tom Søjberg til bold.dk.

19-årige Oliver Milton vogtede buret i 0-0-testkampen mod Odder forleden, mens 25-årige Daniel Vinjegaard stod i 3-1-sejren over Kolding IF for nyligt.

- Daniel Vinjegaard får chancen nu. Oliver spillede til nul mod Odder og stod et par gode kampe for os i sommer, men han er ikke helt klar til at stå i 1. division. Det kan han blive på sigt, men han er det ikke lige nu.

- Derfor skal vi ud og finde en god keeper, der kan konkurrere med Daniel. Og jeg ser gerne, at de bliver en helt lige konkurrencesituation med to keepere, der kan presse hinanden til det yderste, så de begge kan drage nytte af det, siger Brabrand-træneren.

Søjberg afslører, at han har været tæt på at lukke aftaler med flere keepere, men endnu er det ikke lykkedes at finde den rette mand. 

mikael@bold.dk

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce