2024-05-20 22:36:50

Braithwaite tæt på topscorertitel efter mål og sejr

Espanyol er tæt på at sikre sig en playoff-plads i Segunda Division efter de direkte konkurrenter fra Real Oviedo blev slået med 2-1. Martin Braithwaite scorede sit 21. ligamål og har tre mål ned til nærmeste forfølger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - 41. runde

FT

SDA

0 - 0

ESP

Martin Braithwaite jagter både oprykning med Espanyol og en topscorertitel in den næstbedste spanske række.

I 40. og tredjesidste spillerunde mandag aften kom de direkte konkurrenter fra Real Oviedo på besøg til en sekspointskamp.

Klubberne lå side om side på de sidste playoffpladser som henholdsvis nummer fem og seks.

Det var Real Oviedo, der kom bedst fra start, da en assist fra 39-årige Santi Cazorla fandt Oier Luengo efter 23 minutters spil, og så stod der 1-0.

10 minutter senere var en vis Martin Braithwaite så på pletten, da et VAR-tjek tildelte Espanyol et straffespark for en stempling i feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga 2 -Braithwaite tæt på topscorertitel efter mål og sejr
Foto: David Borrat/EPA/Ritzau Scanpix

Danskeren tøvede ikke med at banke bolden i nettet til sin 21. sæsontræffer, og den tidligere Esbjerg-angriber har tre mål ned til nærmeste forfølger på topscorerlisten.

Det næste mål troede Oviedo, at de stod for, da Santi Cazorla på ny slog et hjørnespark ind i panden på en holdkammerat, men en forstyrrende spiller i offsideposition fik målet annulleret.

Derfor blev det i stedet Leandro Cabrera, der kunne heade 2-1-sejren hjem for Espanyol fra hjørnesparket.

Espanyol besidder dermed en fjerdeplads med to kampe igen. Der er fire point op til direkte oprykning og seks point ned til at ryge ud af playoffpladserne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Segunda - 41. runde

FT

SDA

0 - 0

ESP

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce