




San Diego hentede natten til søndag dansk tid sin fjerde sejr på stribe i MLS og udbyggede sin føring i toppen af Western Conference.
Og endnu en gang var Anders Dreyer direkte involveret.
Først åbnede landsholdsspilleren ballet med et mål på straffespark, hvorefter FC Dallas kom stærkt tilbage og var foran 2-1 ganske langt hen i kampen.
Med et kvarter var Dreyer med i Hirving Lozanos 2-2-mål, inden San Diego i overtiden tog sejren med en sen scoring.
Jeppe Tverskov spillede også opgøret for San Diego, mens Marcus Ingvartsen stadig er skadet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mål og assist var også, hvad Philip Zinckernagel leverede i Chicago Fires 3-2-sejr over Charlotte.
Zinckernagel står nu noteret for otte mål og seks oplæg i 17 MLS-kampe.
For Dreyer hedder det foreløbigt ni mål og 12 oplæg i 20 ligaoptrædener for San Diego.
Alene i de seneste fire ligakampe har Dreyer stået for tre mål og seks assists.

Chicago Fire
Major League Soccer
FC Dallas
San Diego FC































