2026-02-07 18:41:58

Brandvarme Palmer slog to rekorder mod Wolves

Cole Palmer leverede tre mål på én halvleg og slog to Chelsea-rekorder mod Wolves. Det skriver klubben på sin hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 25. runde

FT

WOL

1 - 3

CHE

13'
01
Cole Palmer
Mål på straffe
35'
02
Cole Palmer
Mål på straffe
38'
03
Cole Palmer
Mål
54'
13
Tolu Arokodare
Mål

Cole Palmer blev skiftet ud efter 61 minutter i opgøret mod nedrykningstruede Wolves.

Alligevel formåede den offensive spiller at gøre et stort indtryk, da Chelsea vandt Premier League-kampen 3-1.

Chelsea-profilen stod for samtlige af gæsternes mål, som alle blev scoret i første halvleg.

Efter denne brandvarme præstation har englænderen slået to rekorder i Chelsea ifølge klubbens hjemmeside.

Palmer er nu den eneste spiller i Premier Leagues historie, der har scoret tre hattricks i første halvleg af en kamp – de to tidligere hattricks i én halvleg kom mod henholdsvis Everton og Brighton & Hove Albion.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Brandvarme Palmer slog to rekorder mod Wolves
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Men den kølige Palmer nøjes ikke med blot denne bedrift.

Han har også skrevet sig ind i det fornemmeste selskab i Chelseas historie, da han nu er den spiller, der har lavet flest hattricks for klubben. Med fire hattricks overgår han Didier Drogba, Jimmy Floyd Hasselbaink og Frank Lampard.

Efter Wolves-kampen lød der stor ros fra klubbens manager.

– Cole [Palmer] elsker at spille fodbold. Jeg elsker at se på. Ikke bare ham – hele holdet. Når de er i humør, gør det rigtige og har den rette mentalitet, er det en fremragende gruppe af spillere. Og Cole er bestemt en, vi helst vil have på banen det meste af tiden. Forhåbentlig kan han nu holde sig i form, siger Liam Rosenior ifølge BBC.

Englænderen har nu noteret sig for 113 kampe for Chelsea med 48 scoringer og 31 oplæg.

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 25. runde

FT

WOL

1 - 3

CHE

13'
01
Cole Palmer
Mål på straffe
35'
02
Cole Palmer
Mål på straffe
38'
03
Cole Palmer
Mål
54'
13
Tolu Arokodare
Mål
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce