Inter er på udkig efter en reservemålmand, der skal lære af en aldrende Yann Sommer.
Pilen peger i skrivende stund mod Brasilien, hvor Athletico Paranaense har målmanden Bento på kontrakt.
Bento gjorde sig bemærket, da han i marts fik debut for det brasilianske landshold i en testkamp mod England på Wembley.
Onsdag bekræftede klubdirektøren Dario Baccin, at Inter havde udvist interesse for Bento og gjort ham til et muligt mål i transfervinduet.
Torsdag satte den 24-årige brasilianer selv ord på rygterne i et interview med ESPN Brazil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved, at det er spekulation. De har kun spurgt til mig, ikke lagt et officielt bud.
- Jeg er glad for, at mit navn bliver nævnt i forbindelse med dem. Det er et resultat af mit arbejde og mine præstationer her hos Athletico.
- Vi får se, om transferen rent faktisk sker. Jeg skal sidde ned med klubben og min agent og sørge for, at hvis det sker, så er det for alles bedste.
Bento ventes at koste et sted mellem 150 og 180 millioner kroner, skriver ESPN Brazil.


Athletico Paranaense
Inter



































