Brasilien fik en ordentlig tur i maskinen af Argentina i denne landsholdstermin, da de tabte hele 1-4.
Et resultat, der betyder, at det brasilianske fodboldforbund har valgt at fyre cheftræneren Dorival Junior.
Det har de meldt ud fredag aften på sin hjemmeside.
- Det brasilianske fodboldforbund oplyser, at træner Dorival Júnior ikke længere vil være ansvarlig for det brasilianske landshold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Bestyrelsen ønsker ham held og lykke i fortsættelsen af hans karriere. Fra nu af vil CBF arbejde på at finde en afløser.
Dorival Junior blev ansat i starten af 2024, og han havde kontrakt frem til 2027.
Han fik 16 kampe i spidsen for Brasilien. Tidligere har han været cheftræner i brasilianske storklubber som Flamengo og Sao Paulo.

Brasilien
VM kval. CONMEBOL
































