2023-10-05 21:12:33

Breidablik tabte hjemme - Gent sejrede sikkert mod Maccabi Tel Aviv

Zorya Luhansk tog alle tre point med sig hjem fra Island med en sejr på 1-0 over Breidablik. Samtidig sejrede Gent sikkert 2-0 over Maccabi Tel Aviv i Europa Conference Leagues Gruppe B.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 2. runde

FT

BRE

0 - 1

ZOR

35'
01
Igor Gorbach
Mål

Andrew Hjulsager startede på bænken for Gent, men kom ind i anden halvleg af aftenens kamp mod Maccabi Tel Aviv.

På det tidspunkt var hjemmeholdet allerede foran, da Tarik Tissoudali scorede til 1-0 i kampens 39. minut, efter en vidunderlig aflevering i dybden fra Julien De Sart.

Gent var ganske dominerende i kampen, og kunne med lidt mere held snildt have scoret tre eller fire mål.

Især Tissoudali boldrede sig virkelig mod Maccabis defensiv.

Marokkaneren blev også dobbelt målscorer i kampen, men først til allersidst.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Breidablik tabte hjemme - Gent sejrede sikkert mod Maccabi Tel Aviv
Foto: Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix

Kampen var gået ind i dommerens tillægstid da Maccabi begik straffespark.

Tissoudali tog sig af sparket fra pletten, og han svigtede ikke.

Dermed blev kampen definitivt lukket, og Gent tog en sikker 2-0-sejr.

Zorya sejrede på Island
I den anden kamp i Gruppe B var ukrainske Zorya på besøg på Island hos Breidablik.

Islændingene havde tabt sin første kamp i gruppen, og havde derfor brug for at komme på pointavlen denne torsdag.

Det blev dog gjort sværere at opnå, da gæsterne bragte sig foran kort ført pausen.

Igor Gorbach kom først på et indlæg fra Denys Antyukh, og pandede bolden i nettet bag Anton Einarsson.

Hjemmeholdet måtte derfor blæse til angreb i anden halvleg, og de var tæt på at udligne i kampens 58. minut.

Et indlæg havnede i hovedet på Viktor Orn Magnusson, der drejede bolden mod mål, men Mykyta Turbayevskyi leverede en flot redning for gæsterne.

Ti minutter senere forsøgte Gisli Eyjolfsson sig med et lob, da ukrainernes målmand blev fanget på mellemhånd, men den løftede bold landede på overliggeren i stedet for i netmaskerne.

Og bare minuttet efter var bolden i den anden ende, hvor Gorbach sparkede mod krydset fra kanten af feltet.

Einarsson var dog parat og greb ham ud.

I sidste ende lykkedes det dog ikke Breidablik at få point med fra kampen, og dermed står de med 0 point efter de første to gruppekampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 2. runde

FT

BRE

0 - 1

ZOR

35'
01
Igor Gorbach
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce