Brentford har været på rov hos de forsvarende engelske mestre, Liverpool, hvor Championship-mandskabet snupper målmand Ben Winterbottom i De Rødes U23-afdeling.
19-årige Winterbottom har været i Liverpool siden marts 2019, og i juli skrev han sin første professionelle kontrakt.
Den tidligere Blackburn-keeper har stået fast for Liverpools U18-hold, inden han blev rykket op på U23-holdet.
Nu skal han så tørne ud for Brentford, der i første omgang sender ham på B-holdet, hvis træner Neil MacFarlane er mere end glad for tilgangen.
- Ben kommer til som vellidt Liverpool-spiller, og han vil bibringe øget konkurrence i målet på B-holdet, siger MacFarlane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er virkelig glade for målmændene, vi har til rådighed. Ligesom alle de andre unge spillere, så er Ben en ambitiøs person, og han vil få muligheden for at træne med førsteholdet, tilføjer træneren.
MacFarlane har skrevet under med Brentford frem til sommeren 2023 med mulighed for et ekstra år.
— Brentford FC (@BrentfordFC) January 29, 2021

Liverpool
Brentford


































