Championship -Brentford sikrer sig endnu en 19-årig spiller
2019-08-05 21:56:28
Foto: Getty Images

Brentford sikrer sig endnu en 19-årig spiller

Brentford har købt endnu en spiller denne mandag, da danskerklubben har offentliggjort købet af 19-årige Dru Yearwood, som skifter fra League 1-klubben Southend United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Franks Brentford har haft travlt mandag, da klubben har præsenteret dagens andet indkøb, mens man har sendt topscorer Neal Maupay til Premier League.

Tidligere mandag blev den 19-årige Bryan Mbeumo præsenteret, og nu er det altså den 19-årige midtbanespiller Dru Yearwoods tur.

Ham henter Brentford i League 1-klubben Southend United, og Championship-klubben har sikret sig den unge englænder på en fireårig aftale med option på yderligere et år.

Det oplyser Brentford i en meddelelse på sin hjemmeside, men klubben skriver ikke, hvad man har betalt for klubbens nye spiller.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce