Brighton er i elendig form.
Klubben er uden sejr i de seneste seks kampe - fem i Premier League og en i FA Cuppen.
Alligevel er manager Fabian Hürzeler rolig.
- Jeg føler ikke noget pres. Jeg føler det pres, jeg sætter på mig selv for at forberede holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler klubbens støtte. Og virkeligheden er, at det ikke er en nem situation, fortæller han på et pressemøde ifølge Sky Sports og fortsatte:
- Vi har brug for et resultat, og jeg tror, klubben, alle supporterene, de venter på dette resultat, og vi kæmper alle for det.
Brighton ligger på 14. pladsen i Premier League med 31 point efter 26 kampe.
Brighton møder i næste Premier League-runde Brentford.

Brighton
























