Enzo Maresca har store sko at udfylde i Manchester City.
Italieneren har overtaget jobbet som manager efter Pep Guardiola, der stoppede efter ti succesfulde år i den engelske storklub.
Men Manchester City har valgt den helt rigtige træner til opgaven.
Det mener forsvarsspilleren Josko Gvardiol.
- Niveauet er så højt, og han er blevet valgt som træner af en grund, siger kroaten ifølge BBC.
- Han har kvalitet og nogle nye idéer. Vi skal også se, hvad vi kommer til at gøre i forhold til spillestil, den fodbold, vi skal spille, og taktikken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at han er perfekt. Men det er noget helt nyt, og det er ikke nemt at skifte træner, så det kommer til at tage tid.
46-årige Enzo Maresca kommer senest fra jobbet som manager i Chelsea, ligesom han har en fortid i Leicester, hvor han rykkede klubben op i Premier League.
Lørdag stod han for første gang i spidsen for Manchester City, da holdet tabte en testkamp mod Inter efter straffesparkskonkurrence i Hongkong.
Gvardiol understreger, at spillerne har et ansvar for at hjælpe den nye chef godt på plads.
- Det er vores opgave at hjælpe ham så meget som muligt, lytte og forsøge at tilpasse os så hurtigt som muligt.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Manchester City
Premier League
























