Brighton har i flere år ligget godt til i Premier League, og de bliver ved med at imponere med talentfulde og iøjnefaldende spillere.
På nuværende tidspunkt ligger klubben på en niendeplads, men faktisk har de kun fire point op til fjerdepladsen og Champions League.
På trods af den overskuelige afstand gider Brighton-træner, Fabian Hürzeler, ikke at forholde sig til det på dagens pressemøde forud for tirsdagens kamp i Premier League mod Bournemouth.
- Jeg kigger aldrig så meget på tabellen. Til slut kan man kigge på den, men for nu er det kamp for kamp.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når man vinder kampe, er der altid en god stemning. Vi er glade for den nuværende situation, men det er hårdt arbejde. Vi er nødt til at fortsætte dette momentum, men vi skal også forstå, hvorfor vi har momentum lige nu.
- Vi ser, hvad der sker til slut i sæsonen, men det er for tidligt at snakke om Europa. Der kommer et tidspunkt, hvor det er mere passende, siger Fabian Hürzeler.
Brighton tager imod Bournemouth 20.30 tirsdag aften. Om Hürzeler vil det eller ej, er det en kamp om Europa. Udeholdet ligger på sjettepladsen med tre point flere end hjemmeholdet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brighton
Premier League



























