Premier League -Brighton-forsvarer: Overlevelse er ikke sikret
2018-04-10 11:22:36
Foto: Getty Images

Brighton-forsvarer: Overlevelse er ikke sikret

Brightons camerounske forsvarsspiller, Gaetan Bong, ser frem til lørdagens derby mod Crystal Palace. Han pointerer, at klubben endnu ikke har sikret sig overlevelse i Premier League. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brighton gæster Selhurst Park i weekenden, hvor Crystal Palace er modstanderen, og det er en vigtig kamp for 'The Seagulls', der blot har fået et enkelt point i de seneste tre kampe. 

Klubbens seneste kamp var en pointdeling med danskerklubben Huddersfield, og efter den sløje pointhøst på det seneste, vil Gaetan Bong nu have nogle point på kontoen igen. 

- Det er en stor kamp for os alle. Efter sidste weekend er vi nødt til at reagere, for vi har brug for pointene, siger forsvarsspilleren til klubbens hjemmeside. 

Den 29-årige forsvarsspiller gør det klart, at klubben endnu ikke har sikret sig målet for sæsonen - overlevelse i Premier League. 

- Arbejdet er ikke gjort færdigt endnu, og tabellen er tæt. Det faktum, at det også er et derby, gør det til en stor kamp for os, siger Bong. 

Den tidligere Olympiakos- og Wigan-spiller står noteret for 19 kampe for Brighton i indeværende sæson.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce