3F Superliga -Brøndby afgør duos fremtid i vinterpausen
2016-12-05 17:10:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Brøndby afgør duos fremtid i vinterpausen

Suk-Young Yun og Daniel Stückler har kontraktudløb ved årsskiftet, og Brøndby vil tage stilling til duoens fremtid, når holdet går på vinterpause efter næste spillerunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der var høje forventninger til Suk-Young Yun, da Brøndby hentede den sydkoreanske landsholdsspiller til klubben. Venstrebacken har dog stort set ikke spillet, og i denne uge har Brøndby den tjekkiske venstreback Simon Falta til prøvetræning. 

Det betyder dog ifølge sportsdirektør Troels Bech ikke nødvendigvis, at Yun er færdig i klubben ved årsskiftet, hvor han har kontraktudløb.

- Vi har en aftale, der går sæsonen ud, og den kigger vi på. Men vi skal også have med i ligningen, at hverken han eller vi havde ønsket, at han skulle være her uden at spille, siger Troels Bech til bold.dk. 

- Han er gået markant ned i løn for at kunne vise sig frem, og vi ønskede, at der skulle være en hård konkurrence, som skulle føre til, at den bedste spillede. Svenn (Crone, red.) har lagt på henover efteråret, og vi har fået det ud af det, at han spiller, fordi han er den bedste, og ikke fordi at han er den eneste.

- I forhold til konkurrencesituationen har vi fået det, som vi ville have. Men vi havde også troet, at han med sit CV og sin status som landsholdsspiller havde taget flere spilleminutter. Nu ser vi på det efter næste uge, men det er bare i denne uge, at vi har mulighed for at se nogle an. Det har vi ikke i næste uge, siger sportsdirektøren. 

Ligesom Yun har den unge angriber Daniel Stückler også kontraktudløb ved årsskiftet, men hans fremtid er heller ikke afklaret endnu.

- Han har ikke fået den spilletid, som vi allesammen ønskede os. Det betyder også, at det har svært at blive enige om at fortsætte. Jeg tror heller ikke, at Daniel har været tilfreds med antallet af spilleminutter. Ligesom med Yun tager vi endeligt stilling til, når vi er færdige (med efterårssæsonen, red.), siger Troels Bech.

Yun har fået 90 minutter i en pokalkamp, mens Stückler har fået tre kampe i Europa League-kvalifikationen og en enkelt optræden i Superligaen.

peter@bold.dk

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce