3F Superliga -Brøndby-boss: 3-5-2 bringer det bedste frem
2019-10-23 06:30:01
Foto: Getty Images

Brøndby-boss: 3-5-2 bringer det bedste frem

Brøndbys nye 3-5-2-formation betyder, at spillernes kompetencer bliver udnyttet bedre, og det glæder både cheftræner Niels Frederiksen og anfører Kamil Wilczek.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

AGF

3 - 3

BIF

11'
01
Ohi Omoijuanfo
Mål
37'
01
Kevin Yakob
Rødt kort
38'
02
Josip Radosevic
Mål
67'
03
Mathias Kvistgaarden
Mål
74'
13
Jelle Duin
Mål
80'
13
Kevin Mensah
Rødt kort
81'
23
Patrick Mortensen
Mål på straffe
85'
33
Jelle Duin
Mål

Brøndby overraskede både omverdenen og FC København, da klubben i derbyet før den seneste landskampspause pludselig skiftede til en 3-5-2-formation.

FCK blev overrumplet og nedlagt, og søndag blev Lyngby Boldklub sat godt og grundigt på plads, da Brøndby igen stillede op i den nye formation.

- Nu har vi spillet to kampe i det system og har fået seks point med en målscore på 6-1. Det er det bedste pointgennemsnit med dertilhørende målscore, vi har haft over to kampe hidtil i sæsonen, siger cheftræner Niels Frederiksen kækt.

Brøndby har kun én gang tidligere i sæsonen vundet to kampe i træk, men den fine målscorer denne gang overgår altså den foregående 'stime'.

- Det giver en tro på, at det system kan noget for os, siger Niels Frederiksen og slår fast, at et systemskifte ikke er nok.

- For mig er det lige så vigtigt, at vi stadig arbejder med at være aggressive i vores pres og være angrebslystne og fremadrettede – og det kan vi uden problemer i det her system, som faktisk ligger godt til netop det, siger Frederiksen.

Han er gået over til at bruge wingbacker i stedet for deciderede kantspillere, og det har været godt for Brøndby.

- Vi rammer spillerne på deres bedste kompetencer.

- Vi har ikke så mange direkte kantspillere. Dem, vi har til at spille ude på siderne, er backer, og de er alle fire bedre offensivt end defensivt, og derfor passer wingbacken rigtig godt til dem.

I defensiven spiller Brøndby nu med tre midtstoppere, og det har i de seneste kampe virket til, at organisationen står bedre og mere solidt.

- Man kan aldrig helt tyde, hvor meget det er systemets skyld, eller hvor meget det skyldes det faktum, at der er hentet ekstra kvalitet ind til positionerne.

- Men der er ingen tvivl om, at vi med tre stoppere er bedre positioneret i vores restforsvar, som tidligere har voldt os problemer.

- Samtidig spiller vi med to seksere, så vi har ret ofte en meget solid base bag bolden, siger Niels Frederiksen.

Niels Frederiksen understreger, at det nye system giver de offensive kræfter lidt friere rammer til at udfolde sig, og angriber og topscorer Kamil Wilczek trives da også i det nye system.

- Vi viste for to uger siden, at vi kan spille på et højt niveau i det system, og det viste vi igen mod Lyngby – så det skal vi fortsætte med. Jeg er sikker på, at det kan lykkes for os, siger Wilczek.

Brøndby skal bevise sig igen søndag, hvor Randers FC venter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

AGF

3 - 3

BIF

11'
01
Ohi Omoijuanfo
Mål
37'
01
Kevin Yakob
Rødt kort
38'
02
Josip Radosevic
Mål
67'
03
Mathias Kvistgaarden
Mål
74'
13
Jelle Duin
Mål
80'
13
Kevin Mensah
Rødt kort
81'
23
Patrick Mortensen
Mål på straffe
85'
33
Jelle Duin
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce