2022-01-20 11:30:52

Brøndby-chef vil se mere fra offensiv duo

Niels Frederiksen har store forventninger til foråret for Marko Divkovic og Mathias Greve, hvor begge skal steppe op i forhold til efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 4

LYN

I sommer hentede Brøndby to forstærkninger til offensiven, men deres output i efteråret var ikke til at råbe hurra for.

26-årige Mathias Greve var en stor profil og meget afgørende for Randers, men i Brøndby-trøjen er det foreløbig kun blevet til en enkelt scoring og fire oplæg i 23 kampe.

Fire år yngre Marko Divkovic står noteret for 15 kampe og to scoringer, der begge faldt i årets sidste pokalkamp ude mod FC Midtjylland.

Divkovic' afslutning på efteråret giver dog cheftræner Niels Frederiksen store forventninger til den kroatiske lejesvends forår.

- De er store. Vi synes, vi så nogle gode ting fra Marko i efteråret. Mod slutningen viste han højt niveau, og traditionelt er det jo sådan, at når man kommer til en klub som vores, så går der lige nogle måneder med at falde til og falde ind i det hele, før man viser topniveauet.

- Jeg har bestemt en tro på, at Marko kan vise et mere kontinuert højt niveau i foråret, fordi han får hele opstarten med os, så ham har vi faktisk ret store forventninger til, fortæller Niels Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-chef vil se mere fra offensiv duo
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Greve skal vise mere

Niels Frederiksen lægger heller ikke skjul på, at han har større forventninger til Mathias Greve, som skal vise mere i foråret, end det har været tilfældet hidtil.

- Det har vi en klar tro på, at han kan, og det er lidt den samme problematik. Han var jo ude med noget corona i efteråret, som påvirkede ham en del. Det var dengang, der var corona, som satte sig på lungerne og ikke bare i halsen, havde jeg nær sagt.

- Det påvirkede ham, og vi kunne også se det på testene, men vi har en forventning om, at han kommer op på det niveau, vi ved, han har, og som vi så, han havde i Randers. 

- Han skal forhåbentlig spille en større rolle i foråret, end han gjorde i efteråret, siger Niels Frederiksen.

Mens Greve i sommer satte sin signatur på en fireårig kontrakt på Vestegnen, er Divkovic i første omgang i Brøndby på lånt tid.

Den 22-årige kroat er lejet i Dunajska Streda, men Brøndby har en købsoption og dermed mulighed for at gøre skiftet permanent.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 4

LYN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce