3F Superliga -Brøndby henter ikke Albrechtsen-erstatning
2016-02-17 12:18:02
Foto: Getty Images

Brøndby henter ikke Albrechtsen-erstatning

Daniel Agger, Martin Ørnskov, Jesper Juelsgård og Malthe Johansen skal løfte opgaven i Martin Albrechtsen fravær, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby meldte onsdag ud, at Martin Albrechtsen er skadet og sat ud af spillet i tre måneder. Det får umiddelbart truppen til at se lidt tynd ud i det centrale forsvar.

Sådan ser sportsdirektør Troels Bech nu ikke på det. Han vil ikke hente en erstatning. Daniel Agger, Martin Ørnskov, Jesper Juelsgård og Malthe Johansen skal løfte opgaven.

- Først og fremmest er det drønærgeligt for Martin, og vi ønsker ham alle alt det bedste. Vi er fortrøstningsfulde, da vi føler os dækket ind i midterforsvaret ved siden af Daniel Agger, siger Bech til klubbens hjemmeside og fortsætter:

-  Vi er sikre på at, såvel Martin Ørnskov som Jesper Juelsgård kan løfte opgaven. De er et par erfarne herrer, som tilsammen har over 300 Superliga-kampe i bagagen, og så har vi unge Malthe Johansen stående klar i kulissen. Han har ved tidligere indhop vist, at han kan løfte de opgaver, han er blevet givet.

20-årige Malthe Johansen har endnu sin Superliga-debut til gode.

Annonce
Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce