International -Brøndby køber Corlu og udlejer ham til Lyngby
Foto: Brøndby IF
2019-06-21 13:49:01
Foto: Brøndby IF

Brøndby køber Corlu og udlejer ham til Lyngby

Brøndby har købt Rezan Corlu hjem fra Roma og sendt på en etårig lejeaftale i Lyngby Boldklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby solgte for to år siden Rezan Corlu til Roma, og nu har klubben hentet ham hjem igen på en treårig aftale.

I det første år skal han dog spille for Lyngby Boldklub, hvor han har været på en lejeaftale fra Roma siden sidste sommer. Klubben har sågar sikret sig en købsoption.

Det glæder de sig over i Lyngby.

- Rezan er gået fantastisk ind i gruppen, og han har været med på projektet fra dag et, siger cheftræner Christian Nielsen i en pressemeddelelse.

- Derudover har han arbejdet stinkende hårdt og forsøgt at optimere sin træning samt hverdag, så han var i den bedste udgave af sig selv.

- Især i foråret viste han nogle af de klare kvaliteter, han har som fodboldspiller, og han var en vigtig spiller i vores chanceskabende spil.

- Rezan ved, hvad det kræver at være med på det her niveau, og vi tror også på, at han kan løfte sig endnu mere i den kommende sæson, siger Christian Nielsen.

Rezan Corlu spillede 20 kampe i Lyngby i den seneste sæson.

Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer
Annonce