2026-05-21 14:00:00

AGF-fans føler sig forrådt: Beijmo-skifte værre end Stage

Chefredaktør for AGF-fanmediet KSDH, Jonas Roulund, lægger ikke skjul på sin skuffelse over udsigten til, at Felix Beijmo skifter til FCK. Svenskerens skifte gør ondt på en anden måde, end da Jens Stage forlod Aarhus. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Final. runde

I dag d. 21. maj 18:30

BIF

vs

FCK

Felix Beijmo er fortid i AGF.

Den 28-årige svensker meddelte onsdag eftermiddag, at han ikke forlænger sin kontrakt i Aarhus, som udløber den 30. juni.

Bold kunne tidligere på ugen fortælle, at både FC Midtjylland og FC København jagtede Beijmo.

Torsdag morgen erfarede Tipsbladet, at svenskeren er nået til enighed med FC København om en aftale gældende frem til sommeren 2030. 

Dermed ser han ud til at følge samme vej som profiler som Jens Stage, Kevin Diks, Kamil Grabara og Mads Emil Madsen, der tidligere har taget skridtet fra AGF til FCK.

Chefredaktør for AGF-fanmediet KSDH, Jonas Roulund, lægger ikke skjul på sin skuffelse over udsigten til, at Beijmo fortsætter karrieren i Parken.

- Det var bare en rigtig dårlig start på dagen efter en periode med rene gode nyheder i AGF-regi, så stivner smilet godt nok i Aarhus, når man ser sådan en melding, siger Jonas Roulund til Bold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-fans føler sig forrådt: Beijmo-skifte værre end Stage
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF vandt i denne sæson det danske mesterskab og skal spille Champions League-kvalifikation på den anden side af sommerferien. 

FC København derimod er fortsat ikke garanteret europæisk fodbold i den kommende sæson, og derfor mener Jonas Roulund, at det er et uambitiøst skifte. 

- Det virker på en eller anden måde uambitiøst, og det er meget ærgerligt, at moderne fodbold og pengene kommer til at veje så meget. 

- Han har i lang tid givet udtryk for, at han gerne ville søge nye muligheder med ambitionen om noget større. 

- Med større tænkte jeg i hvert fald en større liga, især nu når AGF blev mestre så er det ikke nødvendigvis et step up sportsligt at skifte til FCK. Der er det nærmest det omvendte, siger chefredaktøren. 

Det undrer derfor Jonas Roulund, at Felix Beijmo har takket ja til et tilbud fra FCK. 

- Det er lidt skuffende. Han har sagtens kunne vente med at skrive under på en kontrakt for at se, om der skulle komme andre tilbud. 

- Det gør det nærmest endnu værre, så virker det som om, at det er ønskeskifte fra hans side, hvis han så hurtigt bare siger ja. 

'Man får enormt dårlig smag i munden'
Felix Beijmo har været en kæmpe profil for AGF denne sæson. Det gælder både på- og udenfor banen. 

Derfor gør det ekstra ondt, at han fravælger AGF for en anden dansk klub, mener Jonas Roulund. 

- Det er en enorm skuffelse især, fordi han har været en stor leder i klubben og en kæmpe person, der har taget Aarhus til sig og givet udtryk for, hvis han skulle skifte, så var det ikke til en anden klub, og så står man her, og det hele er ligesom bare tabt på gulvet og eftermælet krakelerer. 

- Man får bare en enormt dårlig smag i munden. Jeg har selv været tæt på spillerne i en lang periode. Jeg kan rigtig godt lide Felix personligt, og det har alle AGF-fans også kunne, men så kommer det her svigt af dimensioner. 

Det gjorde ondt på AGF-fansene, da Aarhus-drengen Jens Stage i 2019 skiftede til FC København, og da Kevin Diks skiftede til FC København efter et succesfuldt lejeophold hos AGF. 

Men Felix Beijmos mulige skifte gør ondt på en anden måde, fordi AGF er på nuværende tidspunkt bedre stillet sportsligt, fortæller chefredaktøren. 

- Det er sket før. Hvis man kigger på de folk, der er rykket derover, så har det gjort ondt hver gang, men tidligere har man lidt bedre kunne forstå det, selv om man har været sur over Jens Stage, Kamil Grabara og Kevin Diks er skiftet til dem. 

- Den her gang er AGF på toppen, det bliver ikke et sportsligt bedre sted, FCK kan ikke lokke med noget sportsligt i den kommende sæson, som AGF ikke kan.

- Man troede lidt, at man var ovre den periode, hvor FCK kunne komme med deres penge og så høste frugterne af scoutingarbejdet i AGF, slutter Jonas Roulund. 

Felix Beijmo skiftede til AGF i sommeren 2023. 

Han nåede at repræsentere de hvide 120 gang. 

Det er i skrivende stund ikke bekræftet, at Felix Beijmo skifter til FC København. 

Podcast Cover

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter

Hattrick | Afsnit 85

Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet.

Læs mere
-18:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - Final. runde

I dag d. 21. maj 18:30

BIF

vs

FCK

Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce