Mads Frøkjær og Jacob Ambæk var på grund af skader ikke med i Brøndbys 4-0-sejr over OB.
Men Emmanuel Dennis, Rasmus Lauritsen og Sean Klaiber var heller ikke en del af truppen og deltog i stedet i en træningsgruppe inden opgøret.
Det fortalte Thomas Nørgaard efter kampen til den fremmødte presse.
- Det er et spørgsmål om, at vi har flere spillere, end vi har tid til.
Mens det allerede er kendt, at Sean Klaiber har fået løbepas, slog Brøndby-cheftræneren lørdag fast, at klubben også er åben for at gå i dialog med Emmanuel Dennis, hvis nigerianeren har en anden adresse på hånden.
- Jeg var meget klar omkring Sean, fordi jeg blev spurgt direkte ind til Sean. I forhold til de andre her, som ikke var med, så har vi nogle snakke med dem Julius og jeg, så det er afstemt, hvor vi står.
- Dennis gør det, han skal, når han er derude og bidrager med alt det, vi forventer af ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og hvis han har muligheden for at træde ud et sted, så er vi indstillet på at tage den dialog med Dennis også.
Det samme gør sig gældende for Rasmus Lauritsen, der allerede i vinter fik lov til at afsøge sine muligheder.
- Jeg kan ikke sætte en finger på Rasmus’ indsats på træningsbanen. Heller ikke på indstillingen. Eller det han bidrager med til gruppen.
- Når han står, som han gør nu og her, så håber vi, at vi i fællesskab kan finde den bedste mulighed for ham, så han kan spille fodbold i den alder, han er i, forklarede Thomas Nørgaard.
Emmanuel Dennis kom med et pænt cv i januar, da han skrev under på en toårig aftale med Brøndby, men hans ophold har ikke været en udpræget succes.
I 11 kampe er det blevet til en enkelt scoring.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga


































