A-Liga -Brøndby er enig med Como om Linnéa Borbye-salg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2026-07-06 20:40:00
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby er enig med Como om Linnéa Borbye-salg

Ifølge Bolds oplysninger er Brøndby og Como Women nået til enighed vedrørende Linnéa Borbye, som inden længe tager til Italien for at gennemgå sit lægetjek.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

onsdag 5. aug

AJA

vs

BIF

Brøndby IF's kvinder står til at miste en stor profil.

Linnéa Borbye har imponeret i den blågule defensiv, og det har man lagt mærke til hos italienske Como Women, som længe har været interesseret i danskeren.

Bold kan nu fortælle, at et skifte er tæt på at falde på plads.

Brøndby og Como er blevet enige om en transfer, og derfor mangler der nu blot et lægetjek for Borbye.

I løbet af denne uge rejser hun derfor til Italien for at gennemgå lægetjekket og skrive under på en treårig kontrakt med Como.

I Brøndby IF har Borbye taget store skridt, siden hun kom til klubben i starten af 2023. Så sent som i april valgte parterne endda at forlænge aftalen med hinanden.

Dengang udtalte Head of Women's Football Kim André Pedersen følgende om Borbye:

- Linnéa har gennem det seneste halve år taget markante skridt i sin udvikling. Med et positionsskifte har hun lagt yderligere lag på sit spil, og vi er meget tilfreds med den progression og de ambitioner, hun viser i hverdagen.

- Hun repræsenterer en moderne spillertype: hurtig, teknisk stærk og komfortabel på bolden – med et internationalt udtryk i sit spil.

- Samtidig er hun en stærk ambassadør for Brøndby IF og går forrest med en professionel tilgang og store ambitioner på både egne og holdets vegne, udtalte Kim André Pedersen til klubbens hjemmeside.

Præstationerne i Brøndby har også gjort, at 25-årige Borbye er blevet en del af det danske U23-landshold, hvor hun har spillet ti landskampe.

255421
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Men nu ligner det et farvel til Vestegnen for Borbye.

I Como Women vil Linnéa Borbye blive mødt af flere danske spillere, da Agnete Marcussen og Mathilde Kruse ligeledes er på kontrakt i den italienske Serie A-klub.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

onsdag 5. aug

AJA

vs

BIF

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce