2026-04-14 16:20:51

Brøndby forstår fan-frustrationer: Ikke klubben værdigt

Brøndby IF kan fuldt ud forstå Brøndby-fansenes bekymringer. De gør det klart, at klubben står med et stærkt setup, og så regner de med, at ledelsen i klubben snart kan blive fuldendt. Derudover erkender de, at de nuværende resultater er for dårlige. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

BIF

6 - 0

SØN

Det kører ikke for Brøndby IF. 

Klubben fra Vestegnen har ikke vundet siden den 9. november, og de dårlige resultater har været med til at bidrage til kritiske røster fra Fanafdelingen. 

- Har I hænderne på rattet?

Nu svarer klubben igen. Ligeledes i et åbent brev. 

Her gør de det først og fremmest klart, at de mener, at fansenes bekymringer er relevante og legitime. 

Derfor vil de også gerne svare. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby forstår fan-frustrationer: Ikke klubben værdigt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Vi vil derfor være tydelige. 

- Vi har et altoverskyggende mål om at bygge en sund, fremtidssikret og bæredygtig fodboldklub med afsæt i de værdier, der har tegnet Brøndby IF siden fødslen for 62 år siden. 

- En klub, I som fans kan spejle jer i og føler en stærk forbindelse til. Vi anerkender, at det lige nu kan være svært at gøre netop dét.

- Vi står midt i en periode med store og betydningsfulde beslutninger. Parallelt med den sportslige situation arbejder vi målrettet på at sammensætte en ny ledelse.

- Det er en proces, der har vores fulde fokus. Vi er bevidste om, at den udefra kan opleves som langstrakt. Ikke mindst i lyset af resultaterne på banen. 

- Men det er afgørende for os, at de mennesker, der skal lede Brøndby IF fremadrettet, både deler og forstår klubbens værdier, kultur og identitet og samtidig formår at udvikle og flytte klubben, skriver de blandt andet. 

Et af fansenes kritikpunkter var, at klubben lige nu mangler en administrerende direktør og fra sommer en sportsdirektør. 

I forlængelse af det, meddeler Brøndby IF, at de arbejder intensivt og målrettet på at få de rigtige profiler på plads. 

De forventer desuden, at kunne give et klart billede af den kommende ledelse inden for et par uger. 

'Ikke klubben værdigt'
Derudover sætter de også ord på de nuværende sportslige tilstand. 

Brøndby har ikke vundet i de sidste 11 kampe, og det er selvfølgelig ikke godt nok, erkender de. 

- På banen har vi i for lang tid ikke leveret det, der forventes af os. 11 kampe uden sejr er ikke klubben eller jer fans værdigt, og den sportslige udvikling skal vendes. 

- Det må der ikke herske tvivl om. Det kræver handling. Fra os alle. Opgaven for bestyrelsen og ejerskabet er at sikre de rette rammer, den rette struktur og den rette retning omkring dem, der skal præstere. Det kan og skal vi blive bedre til. Og det arbejder vi målrettet på.

- Vi tror på de mennesker, der er i klubben. Det gør vi, fordi vi ved, hvad de indeholder, og fordi vi ser den indsats, de ligger i klubben dag ind og dag ud.

Derudover mener Brøndby-ledelsen, at klubben generelt står et godt sted. 

- Selv om det kan være svært at se gennem øjeblikkets turbulens, står vi med en klub med et stærkere setup og en bedre infrastruktur end nogensinde før. 

- Vi står med en klub, der i år kan præsentere sorte tal på bundlinjen for første gang siden 2021.

- Og vi står med en klub, der med Masterclass som det bankende hjerte, har revet hængslerne af døren mellem akademiet og førsteholdet og samtidig har sikret en lang række af klubbens største talenter på lange aftaler, der peger ind i fremtiden og sikrer både sportslig kontinuitet og økonomisk potentiale. 

Brøndby IF er aktuelt nummer seks i Superligaen. Næste opgave er en hjemmekamp mod Sønderjyske. 

Podcast Cover

Stilstand i toppen - drama i bunden

Hattrick | Afsnit 69

Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.

Læs mere
-21:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

BIF

6 - 0

SØN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce