Brøndby har været hårdt ramt i ugens løb. Sygdom har påvirket forberedelserne til søndagens opgør mod Vejle.
Marko Divkovic, Daniel Wass, Filip Bundgaard og Mileta Rajovic var således fraværende i torsdags, hvor Nicolai Vallys samtidig forlod træningsbanen i utide. Cheftræner Frederik Birk var også sygdomsramt og ikke på træningsbanen.
Fredag var hverken Daniel Wass, Filip Bundgaard eller Nicolai Vallys en del af træningen.
Sygdommen i spillertruppen har således også påvirket den startformation, som Frederik Birk sender i kamp mod Vejle kl. 16.00 på Vejle Stadion.
For Patrick Pentz er ny mand på sygelisten. Han har lagt sig og er derfor ikke med. Nyindkøbte Gavin Beavers kunne få debut, men han fik en fingerskade i ugens løb og er derfor ude af spillet den kommende tid.
Derfor bliver det 41-årige Thomas Mikkelsen, der står mellem stængerne for Brøndby mod Vejle. Han har ikke stået i Superligaen siden 20. august 2023, da Brøndby vandt 1-0 over FC Midtjylland. Nu får han en sjælden chance mod Vejle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sygdomsplagede Daniel Wass og Nicolai Vallys er ikke friske nok til at spille fra start. De tager plads på bænken. Derfor får Benjamin Tahirovic den første start på midtbanen, hvor Stijn Spierings også er ny i startformationen.
Til gengæld er både Mileta Rajovic og Marko Divkovic blevet friske nok til at spille fra start mod Vejle.
Det betyder altså tre ændringer hos Brøndby til søndagens opgør. Thomas Mikkelsen, Stijn Spierings og Benjamin Tahirovic er nye fra start i forhold til 4-1 sejren over Viborg i forårspremieren.
Brøndby stiller med følgende startformation:
Thomas Mikkelsen – Sean Klaiber, Frederik Alves, Jacob Rasmussen, Marko Divkovic – Stijn Spierings, Benjamin Tahirovic, Noah Nartey – Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden – Mileta Rajovic.
Der er kampstart kl. 16.00 på Vejle Stadion, hvor der er totalt udsolgt. Det vil sige i omegnen af 10.000 tilskuere på Vejle Stadion.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga






























