





Efter et år i klubben som nærmest anonym blev Brøndbys Emmanuel Yeboah ganske uventet søndagens helt store fortælling.
Den 21-årige ghaneser kom ind fra bænken, og af tre mål i tillægstiden i Viborg, udlignede han to gange for Brøndby, så opgøret endte 3-3.
Brøndbys målscorer til 1-1 Clement Bischoff fortalte efter kampen om en farverig Yeboah, som efter et hårdt år fik velfortjent succes med de to mål.
Men udover det kunne 18-årige Bischoff også fortælle, at der var en ganske særlig historie bag Brøndbys dobbelte målscorers rygnummer.
Artiklen fortsætter efter billedet

En historie, som Emmanuel Yeboah kort tid efter selv kunne fortælle om.
- Det var min far, der gav mig nummeret og 99 ideer. Og han har fortalt mig, at jeg altid skal huske det.
- De 99 ideer står for måder at score på, og at jeg skal kunne score på så mange forskellige måder, så det er derfor, jeg altid spille kampe i det nummer, siger den ghanesiske angriber.
Før søndagens Superliga-åbner i Viborg havde Emmanuel Yeboah blot fået 17 minutter sammenlagt over to optrædener for Brøndby på et helt år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga


























