Der er sket meget i den sportslige ledelse i Brøndby henover de seneste 12 måneder.
Efter mere end fem år på posten som chefscout forlod John Møller blandt andet de blågule til fordel for AaB, hvor han som ny sportschef har været med til at ansætte Steffen Højer som ny cheftræner.
Derfor er Brøndby på jagt efter en afløser, og den proces leverede Benjamin Schmedes en lille status på, da fodbolddirektøren mødte pressen efter tirsdagens generalforsamling på Brøndby Stadion.
- Vi er i en proces, hvor vi har henvendt os til et par stykker for at spørge, om de kunne være interesseret i stillingen eller ej.
- Noget når spalterne. Andet gør ikke, og jeg kommer ikke til at bekræfte noget, men vi skal selvfølgelig have vores øjne på markedet over potentielle rekrutteringschefer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gør vi i Superligaen, i Skandinavien og internationalt, og så skal vi finde en passende kandidat ud fra, hvad vi vil med den position, lød det fra tyskeren.
Tipsbladet skrev i mandags, at Viborgs scouting- og rekrutteringschef, Søren Nielsen, angiveligt har været en kandidat for Brøndby, men han skulle have afvist tilnærmelserne.
Noget, Benjamin Schmedes altså hverken ville be- eller afkræfte tirsdag aften.

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga



























