Steve Cooper er ny cheftræner i Brøndby IF, hvor han torsdag stod i spidsen for sin anden træning på Vestegnen.
På træningsbanerne ved siden af Brøndby Stadion skal flere af de blågule spillere nu lære den nye træner bedre at kende over den kommende tid.
Så er der Luis Binks, som rent faktisk har en fortid med Cooper.
– Ja. Han var min træner på U17-landsholdet. Det er mange år siden, nok otte år siden. Men jeg husker ikke ret meget, da jeg var ung. På det tidspunkt havde han heller haft ikke et seniorjob.
– Vi har begge ændret os meget. Men det er en spændende tid, siger Luis Binks til Bold og den øvrige presse.
Binks fik debut på U17-landsholdet tilbage i 2017 under netop Steve Cooper, hvor det også blev til spilletid i otte kampe under den nye cheftræner.
Men det er ved at være nogle år siden for Binks, som forsøger at grave minderne om Cooper frem.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Vi havde optakten til EM, og jeg tror, jeg spillede alle kampe. Men jeg kan ikke rigtig huske. Som jeg siger, det var otte år siden. Jeg var en knægt, så jeg har ændret mig meget siden da.
Brøndby er en kæmpe klub
Der var ikke mange, som havde set komme, at Brøndby IF ville præsentere Steve Cooper som ny cheftræner.
Waliseren har en fortid på den største scene, da han har stået i spidsen for Nottingham Forest og Leicester i Premier League.
Binks var da også overrasket, da han modtog beskeden om Coopers ankomst, men Brøndby kan lokke selv den bedste til Vestegnen, lyder det.
– Det er nok overraskelsen, at han er britisk og kommer til Danmark. Det er ikke normalt for engelske trænere at tage nogen steder, og slet ikke til Danmark.
– Men han har haft den samme grund som jeg. Han ved, hvor stor klubben er. Han vil vinde ting. Så grunden til, at jeg kom hertil, er nok den samme hos ham.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Det er især Brøndby som klub, som Binks fremhæver.
– Vi skal huske på, at Brøndby er en kæmpe klub, og det er svært at sige nej, når de kommer og banker på døren. Manageren har vist det, og jeg har vist det, og alle de andre spillere, der har skrevet under her fra andre store europæiske klubber, har vist det.
Spændende for Brøndby
Luis Binks er en af de spillere i Brøndby-truppen, som har et kendskab til Steve Cooper.
Han har derfor stor tro på, at det kan blive et spændende bekendtskab på Vestegnen.
– Jeg tror, han vil bringe den engelske mentalitet og kampånd, som vi måske har manglet lidt i nogle kampe. Jeg forventer, at vi bliver mere organiseret som hold. Der vil være mere fokus på, hvordan vi stiller op, hvordan vi gør dit og dat.
– Det har været sådan under de andre engelske trænere, jeg har arbejdet under. Så jeg forventer, at han bliver det samme.
– Du skal være en god manager for at have trænet i Premier League. Så ja, det er en spændende tid for Brøndby. Det skal vi vise ude på banen nu, afslutter Luis Binks.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Det skal Brøndby IF i hvert fald på lørdag, når Steve Cooper får sin debut som cheftræner for de blågule i derbyet mod rivalerne fra FC København.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga






































