Brøndby jagter årets første scoring i en gældende kamp.
Tirsdag skal de blågule en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland byder op til dans på Right to Dreams kunstgræs.
Brøndby spillede derfor testkamp på kunstgræs mod HB Køge tidligere på ugen, ligesom en del af træningen frem mod FCN-kampen foregår på kunst.
Det har Steve Cooper det helt fint med:
- Jeg respekterer alt i ligaen, og kunstgræs er en del af den. Alle hold skal spille kampe på kunstgræs, så det er lige for alle.
- Det er interessant, hvad Silkeborg og FC Nordsjælland siger til at træne på kunstgræs og spille kampe på græs hver anden uge.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, at alle hold træner på kunstgræs frem mod et opgør på kunst, siger Brøndby-bossen.
Nicolai Vallys og Daniel Wass stemmer i:
- Det er en svær opgave, som venter os i Farum. Det er et hold, der altid er gode på deres egne hjemmebane.
- Det var fint, at vi spillede testkamp på kunst, ligesom vi skal træne lidt på det frem mod tirsdag, siger Vallys.
Wass fremhæver vejret som en faktor:
- Det var fedt, at vi spillede en testkamp på kunst og også skal træne på det frem mod kampen i Farum. For det er noget andet at spille på kunst, specielt når solen skinner. Så kan banen godt blive lidt tør, siger Brøndby-kaptajnen.
Kampen mellem FCN og Brøndby fløjtes op tirsdag klokken 19:00.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga






































