Philip Søndergaard skal det kommende halve år tørne ud for FC Emmen, der lejer det store forsvarstalent i Brøndby IF.
Det oplyser begge klubber på deres respektive hjemmesider.
- Philip er en ung og talentfuld forsvarsspiller, som giver os flere muligheder i bredden af truppen.
- Han passer godt til den profil, vi ledte efter, og kan udvikle sig yderligere hos FC Emmen i den kommende periode, siger sportsdirektør for FC Emmen, Nico Haak.
I den hollandske klub bliver Søndergaard holdkammerat med Lukas Larsen, som ligeledes er på leje fra Brøndby IF i indeværende sæson.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.
Den 18-årige forsvarsspiller ser frem til at udvikle sig i Emmen og derefter vende retur til Vestegnen for at jagte sin debut.
- Jeg ser det som en god mulighed for at få en masse spilletid på seniorniveau, som forhåbentlig kan give mig lidt mere hår på brystet.
- Så jeg håber, at opholdet vil modne mig og vænne mig til dagligdagen som fodboldspiller, og jeg glæder mig til oplevelsen og den erfaring, det vil give mig.
- Mit mål er selvfølgelig, at jeg kan bruge erfaringen og de forhåbentlig mange spilleminutter på seniorniveau til at komme endnu nærmere førsteholdet i Brøndby, når jeg vender retur til sommer.
- Jeg drømmer om at debutere for Brøndby IF, og jeg ser et lejeophold i Holland som et godt skridt mod den drøm, siger han til de blågules hjemmeside.
Philip Søndergaard er anfører på Superliga-klubbens U19-mandskab og har kontrakt frem til sommeren 2027.

AGF jagter miraklet
Hattrick | Afsnit 161AGF bliver ikke spået store chancer for avancement mod Lech Poznan, men Niels Frederiksen nægter at tage let på opgaven mod de danske mestre. Vi ringer til Bolds udsendte for at tage temperaturen i Poznan.
Læs mere
Brøndby IF
FC Emmen
3F Superliga
































