

Søndag leverede Andreas Skov Olsen sit andet oplæg i tre kampe for Club Brugge, der slog Charleroi med 2-0.
Den danske offensivspiller lagde op til Brugge-profilen Mats Rits, der blev dobbelt målscorer, og Rits ser store perspektiver i, at Skov Olsen er kommet til klubben.
- Det er fedt at spille sammen med Skov Olsen. Han er stadig ved at tilpasse sig, men man kan allerede se, at han har mange kvaliteter. Han sparker også godt med begge fødder og laver gode bevægelser, og det kan man se med det oplæg, han gav mig. Han kommer til at blive en god spiller, siger Rits til Het Belang van Limburg, der fik serveret et cutback af Skov Olsen.
Cheftræner Alfred Schreuder var mest tilfreds med Skov Olsens anden halvleg i kampen, hvor samarbejdet med den højre af tre midtstoppere, Clinton Mata, fungerede bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, at han spillede bedre i anden halvleg, fordi Mata spillede bolden tidligere, så han (Skov Olsen, red.) kom i en mod en-situationer tidligere. Før pausen var der mange misforståelser i højresiden, og det var unødvendigt, siger cheftræner Schreuder.
Skov Olsen spillede som højre kant i et system med tre midtstoppere og fem midtbanespillere.
Club Brugge er nummer tre i den belgiske liga med ni point op til førstepladsen.

Club Brugge
Jupiler Pro League


































