3F Superliga -Bruhn: Vi har fået bedre styr på defensiven
2018-04-18 19:07:01
Foto: Getty Images

Bruhn: Vi har fået bedre styr på defensiven

Helsingør-keeperen glæder sig over sejren mod AGF, og han føler nu at holdet har fået bedre styr den defensive del af spillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCH

1 - 0

AGF

20'
10
Nicolas Mortensen
Mål

FC Helsingør er det hold, der har lukket flest mål ind i Superligaen i denne sæson, og cheftræner Christian Lønstrup har kæmpet hårdt for at finde den rette konstellation i bagkæden.

Tirsdag var der dog lidt at glædes over, da holdet på hjemmebane besejrede AGF med 1-0 efter en solid præstation.

Målmand Mikkel Bruhn, der til opgøret var tilbage fra en skade, føler, at holdet i den seneste tid har løst nogle af de defensive problemer, der tidligere har skabt problemer. 

- Vi har fået styr på det i defensiven og lært hinanden at kende. Det var et nyt forsvar i starten, så vi har kæmpet lidt med at lære hinanden at kende, men mod AGF følte jeg, at vi stod godt, fulgte aftalerne og lukkede af. Det kræver stor cadeau til de fire foran mig.

- Det er klart, at der har været et par kampe i foråret, hvor vi er blevet udstillet lidt, men ellers synes jeg, at vi har været med i alle kampe her i foråret. Vi har lavet lidt dumme fejl, som har kostet os dyrt, og så har vi ikke fået den puttet ind i den anden ende. 

- Men jeg synes, at vi har fået styr på det. Jeg ved ikke om man kan sige, at vi har knækket koden, men vi ser skarpe ud, og det er måske det rigtige tidspunkt i forhold til vores situation, siger Bruhn til bold.dk. 

Christian Lønstrup havde til kampen valgt at stille med fire rene forsvarsspillere i bagkæden, og Mikkel Bruhn var meget tilfreds med præstationen fra folkene foran ham.

- Det var en svær bane at spille på, og det blev ikke kønt fodbold. Det var vi indstillede på, og derfor havde vi fire store med i forsvaret, og de løste opgaven flot. De gav ikke særlig mange chancer væk, og det kræver stor ros på sådan en bane, hvor alt kan ske, siger han.

Helsingør-keeperen kunne også glæde sig over at være tilbage i buret for første gang i mere end en måned, og han diskede i flere omgange op med gode redninger. 

Han er nu optimistisk på både egne og holdets vegne i forhold til de to sidste nedrykningskampe

- Et clean sheet luner altid og specielt, når man som mig har været ude i et stykke tid. Det var dejligt at komme tilbage på den måde vise, at jeg har niveauet til at være med.

- Det er kun godt for selvtilliden at tage sejre med inden de afgørende kampe. Som jeg ser det, så kan vi også tage sejre i de to sidste kampe, og så kan vi gå ind med rigtig meget selvtillid, siger han.

27-årige Mikkel Bruhn har i alt spillet 21 kampe for FC Helsingør i denne sæson, hvor det er blevet til fem clean sheets.  

bold@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

FCH

1 - 0

AGF

20'
10
Nicolas Mortensen
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce