Det var to store fyre, der stod over for hinanden i dag i Vejle.
Vejles Raúl Albentosa skulle forsøge at stå imod Viborgs Anosike Ementa, og til tider lignede det mere brydning end fodbold mellem de to kamphaner.
Efter kampen var Albentosa dog i ganske godt humør, da han blev spurgt ind til de mange hårde dueller.
- Det er normalt. Han er høj, og det er jeg også. For mig er det godt. Jeg er glad for den infight, og der er fedt for fansene at se.
- Jeg tror aldrig, at jeg har spillet mod en angriber, der var større end mig, siger en smilende Albentosa.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den spanske forsvarsspiller brugte kampen igennem små tricks i et forsøg på at tirre Viborg-angriberen.
Med små skub i rykken var Vejle-kaptajnen konstant over sin modstander, men de små bataljer er en del af spillet ifølge Albentosa.
- Du bliver nødt til at vinde dine dueller, og så har man brug for at gøre sin modstander ustabil. Det gør han også ved mig, og det er okay.
- Men den mentale del er vigtig, for du skal forblive fokuseret hele vejen igennem kampen.
Næste opgave for Albentosa og resten af Vejle-mandskabet er næste uges hjemmekamp mod Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga




























