Premier League -Burnley dukkede modløse Manchester United
2020-01-22 23:07:22
Foto: Getty Images

Burnley dukkede modløse Manchester United

Chris Wood og Jay Rodriguez scorede målene, da Burnley knækkede et modløst Manchester United-hold med 2-0 på Old Trafford. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 24. runde

FT

MUN

0 - 2

BUR

39'
01
Chris Wood
Mål
56'
02
Jay Rodriguez
Mål

Manchester United havde mulighed for at hente lidt ind på Chelsea, da de onsdag havde besøg Burnley på Old Trafford.

Umiddelbart så det lovende ud fra start. United sad således på spillet og havde optræk til flere chancer.

Både Anthony Martial og Juan Mata var dog meget uskarpe, og Nick Pope var på plads, da Fred ramte inden for rammen.

Efter 39 minutter gik det så galt for værterne. Burney sparkede et frispark frem i feltet, Ben Mee vandt sin duel og headede bolden ned til angriberen Chris Wood, der smaskede bolden ind bag David de Gea.

United fandt ikke sig selv før starten af anden halvleg, hvor der igen var optræk til lidt chancer, men igen manglede der kvalitet på den sidste tredjedel af banen.

Og igen straffede Burnley værterne. Efter kvikt småspil fik Jay Rodriguez bolden og efter et træk ind i feltet svingede han venstrebenet og hamrede gæsterne flot på 2-0.

Antalsmæssigt producerede United nok af muligheder i den efterfølgende fase, men hverken Martial eller andre formåede for alvor at skabe problemer for Pope, og Mason Greenwood sendte sit forsøg forbi rammen. 

Til slut fik Luke Shaw scoret, men scoring blev underkendt, da venstrebacken havde begået et frispark. 

0-2 sluttede det efter en modløs præstation af hjemmeholdet, og en skarp indsats af gæsterne. 

United er seks point efter Chelsea på fjerdepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 24. runde

FT

MUN

0 - 2

BUR

39'
01
Chris Wood
Mål
56'
02
Jay Rodriguez
Mål
Annonce

47 kommentarer

Se kommentarer
Annonce