2021-07-05 17:35:40

Busquets: El Clasico uden Ramos er underligt

Sergio Busquets synes, at det bliver underligt at spille imod Real Madrid i den kommende sæson, når Sergio Ramos ikke længere tørner ud for Madrid-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I mere en årti har Sergio Ramos været en fast bestanddel og ofte indtaget en hovedrolle, når Real Madrid og Barcelona har stødt sammen i La Liga.

Nu er dog efterhånden forventet, at Ramos snart skriver under med PSG, efter spanieren og Madrid ikke kunne blive enige om en kontraktforlængelse.

Derfor føler Sergio Busquets, at ærkeopgørene bliver anderledes i fremtiden.

- Det ville være underligt at spille El Clasico uden Sergio Ramos, men de ting kan ske og er sket før.

Artiklen fortsætter efter billedet

Barcelona -Busquets: El Clasico uden Ramos er underligt
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er fodbold, og jeg ønsker ham alt det bedste, uanset, hvor han ender henne. Jeg vil fortsætte med at nyde El Clasico med spillerne fra begge to klubber, siger Busquets ifølge Sport.

Transferguruen Fabrizio Romano har mandag meldt ud, at Ramos snart er på plads i PSG, hvor han skulle få en aftale til 2023. 

 

 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce