Butlere opvartede Bo H. på Maldiverne

Årets julekalender på bold.dk handler om transfers. Vi kigger nærmere på de overraskende og kontroversielle klubskifter, de transfers, som faldt til jorden, og de handler, som aldrig skulle have været sket.

Bag 23. låge gemmer sig en sjov og eksotisk historie med den nuværende FC-Midtjylland-cheftræner Bo Henriksen i spidsen. 

Den dengang 30-årige Bo Henriksen spillede i 2005 i Island for Fram Reykjavik, men pludselig opstod en unik og yderst eksotisk mulighed for den nuværende Superliga-træner. 

Den islandske turnering var forbi, og 1. september var passé, så danskeren kunne ikke skifte klub som sådan.

I den islandske klub spillede Henriksen sammen med danskerne Hans Mathiesen og Kim Nørholt, og Nørholt havde aldeles gode forbindelser til fodbold på Maldiverne.  

Ti år før i 1995 var Nørholt blevet en del af maldivisk fodbold sammen med Ole Fritsens søn Kurt, og det var med kæmpe succes. 

Derfor ville øgruppen gerne have danskeren tilbage, og her kommer Bo Henriksen og Hans Mathiesen ind i billedet. 

Bo Henriksen siger til bold.dk, at Kim Nørholt tilbød de andre danskere at komme til Maldiverne for at deltage i en prestigefyldt turnering i efteråret 2005. Her tøvede den nuværende FC Midtjylland-træner ikke. 

- Kim (Kim Nørholt, red.) havde aftalt med dem, at han kunne komme derned for at spille, men så blev Kim skadet. Så spurgte han mig og Hans Mathiesen, om vi ville tage derned sammen med ham, og så kunne han være træner. 

- Dem, han så havde spillet med tidligere, var så blevet trænere, og så kunne Kim guide dem, og så kunne Hans Mathiesen og jeg spille. Det var en turnering, der bliver kaldt Presidents Cup. Den skulle vi spille, siger Bo Henriksen til bold.dk. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Bo Henriksen og Hans Mathiesen, efter de har været i aktion for Victory Sports Club. Foto: Kim Nørholt

Ingen løn – men alt blev betalt

Præmissen for opholdet på Maldiverne var klar. Danskerne fik ikke penge for det, men til gengæld ventede der store personlige oplevelser. 

- Vi ville ikke få nogle penge for det, men vi ville få alt betalt. Vi tænkte, at vi ikke havde andet at lave, da vi ikke kunne spille i andre klubber, og man startede først i Island igen i maj måned. Så kunne vi holde os i gang, samtidig med at vi kunne få en superfin oplevelse. Hans Mathiesen og jeg valgte at sige ja tak, og så rejste vi derned. 

- Velvidende, at vi fik lovet ture ud på nogle af de fantastiske øer, mens vi var der, og vi skulle ud at besøge fantastiske steder på resorts. Det var specielt at komme derned.

Da Bo Henriksen, Hans Mathiesen og Kim Nørholt landede i Male, der er hovedstaden på Maldiverne, så havde de lokale bestemt ikke glemt Kim Nørholts storhedstid i maldivisk fodbold. 

De tre danskere blev en del af Victory Sports Club. Hans Mathiesen og Bo Henriksen skulle spille, mens Kim Nørholt skulle være assistent.

- Da vi kom derned, kunne de jo huske Kim Nørholt, da han havde været rigtig succesfuld. Så det var en stor nyhed, at der kom danskere, selvom det var mange år siden, at det var kommet én senest. Nu var det to spillere og en assistenttræner. Det blev der gjort et stort nummer ud af, og vi blev modtaget, som at vi skulle vinde turneringen for Victory Sports Club.

- De blev kun nummer fire i turneringen. Vi skulle vinde kvartfinalen, semifinalen, og så komme i finalen over nummer ét, to og tre, så der skulle lidt til. Det var en fed oplevelse, for det var ikke sådan, at nogle af os var topfeterede, så vi ikke syntes, at det var sjovt.

Som Bo Henriksen nævner, så ventede der noget af en opgave for de nytilkomne danskere og Victory Sports Club. Klubben var endt som nummer fire i den hjemlige turnering. 

Det betød, at klubben først skulle møde nummer tre i kvartfinalen, og derefter taberen af opgøret mellem nummer ét og to i semifinalen om et finaleopgør mod vinderen af kampen mellem nummer ét og to. Et ganske specielt format. 

Niveauet var omkring Danmarksserien til 2. division, fortæller Henriksen, hvor der var mange dygtige tekniske spiller, mens de lokale spillere havde taktiske og fysiske mangler.

Den maldiviske luksus var dog ikke så stor i starten, hvor de tre danskere boede på et hotelværelse i Male. De lokale skulle lige se Bo Henriksen og Hans Mathiesen an, men danskerne blev stadig behandlet rigtig godt i starten. 

- Alt var jo gratis. Der var en ny restaurant hver dag, og vi kunne gøre lige nøjagtigt, som det passede os. Så vi skulle ikke tænke over så meget, og vi blev behandlet rigtig, rigtig godt. Det var en anden måde at være på arbejde på daværende tidspunkt, det er der ingen tvivl om. 

- Banerne var ikke fantastiske, men det var en sjov oplevelse i starten, indtil vi skulle spille kampene. Det er klart, at der begyndte der at ske noget andet, og jeg synes, at det var det sjoveste at spille de fodboldkampe, som vi så vandt også, siger Bo Henriksen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Kim Nørholt og Bo Henriksen på en luksuriøs strand på Maldiverne. Foto: Kim Nørholt

Bo H. blev hyldet - Præsidentsuite, butlere og egen strand

Og som Bo Henriksen nævner, så skete der noget helt andet, når danskere kom i kamp for Victory Sports Club og leverede på grønsværen. 

Victory Sports Club overraskede stort og cruisede sig igennem turneringen og vandt Presidents Cup, hvor Bo Henriksen var én af de store profiler. Henriksen nævner, at han både blev kåret som turneringens spiller og topscorer. 

Han husker, at folk gik amok, da Victory Sports Club havde slået New Radian i finalen med 1-0 foran 8000-9000 mennesker, og det var en fed oplevelse.

Efter den flotte turneringssejr ville Bo Henriksen og co. gerne fejre sejren med et par øl, men det var ikke så nemt at skaffe, husker Henriksen.

- Efter kvartfinalen begyndte folk at tænke, at vi godt kunne spille. Jeg var lige pludselig ’target man’, og jeg har aldrig været den største, men dernede var jeg en af de større spillere. 

- Det betød, at jeg fysisk var større end mange af de andre. Som angriber kunne jeg derfor tage bolden ned, og jeg kunne blive endnu bedre. Jeg må også erkende, at det taktiske niveau ikke var kæmpestort, og det var det fysiske nok heller ikke. 

- Vi havde nogle gode forudsætninger mig og Hans (Hans Mathiesen, red.), og vi vandt også, og jeg blev kåret som turneringens spiller og topscorer. På den måde var det en fed sportslig oplevelse. Da vi havde vundet turneringen, blev vi hyldet af Maldivernes præsident. Jeg skulle give hånd til ham to gange, da jeg også blev turneringens spiller. 

- Vi ville gerne have øl til at fejre det. Det var jo normalt i Danmark, når man havde vundet et trofæ. Det var en kæmpe turnering, som blev sendt direkte på landsdækkende tv på Maldiverne. Den vej rundt var det en kæmpestor begivenhed, og der var fuldt hus på stadion og specielt i finalen. Så kom der lidt saftevand ind, og så tænkte vi, at det var lidt mærkeligt. 

- Det er jo et muslimsk land, så de lokale måtte ikke drikke øl. Lige pludselig fik Kim Nørholt sendt en scooter afsted efter nogle øl. Jeg tror, at vi fik en tre-fire øl hver, og det var rigtig stort dengang, fordi vi ikke havde fået øl, i jeg ved ikke hvor længe.

Bo Henriksen var en af de store stjerner på Victory Sports Club-mandskabet, og han fik kaldenavnet ’Fyrtårnet fra Danmark’, og det er måske lidt paradoksalt, når Bo Henriksen blot er omkring 180 centimeter høj. 

Danskerne blev dog behandlet som konger efter turneringssejren. Her blev Henriksen, Mathiesen og Nørholt indlogerede på et luksusresort, hvor der hørte butlere med, og det var næsten for godt til at være sandt. 

- Efterfølgende inviterede de os derud på resorts i 14 dage, hvor vi bare blev fløjet rundt med vandflyver, hvor vi oplevede de sjoveste og mest vilde ting og boede de mest luksuriøse steder, som jeg nogensinde har boet. Det var nogle steder, som man ikke kunne betale som normalt menneske. 

- Det var sådan en ’President Suite’, hvor man havde to-tre butlere hver, og vi rendte rundt der og havde vores egen strand. Der var også 'Big Game Fishing'. Vi lavede alle mulige forskellige sjove ting, som man måske ikke havde fået mulighed for, hvis man ikke havde lov til at spille fodbold på Maldiverne. 

- Vi blev også hyldet, når vi ankom til et nyt resort, da vi var lidt landskendte. Det var en voldsom sjov oplevelse, og det var måske også én af de mest lukrative kontrakter, som jeg har haft, uden at jeg fik en krone for det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er Bo Henriksen i gang med 'Big Game Fishing'. Foto: Kim Nørholt

Den tidligere AC Horsens-træner siger også, at der måske ikke var så meget at lave på Maldiverne udover at nyde det gode vejr. Netop det gode vejr fik Bo Henriksen nydt i fulde drag. 

Henriksen fik endda skrevet ind i sin kontrakt, at han måtte sole sig ved poolen indtil klokken 17 hver dag. 

- På hovedøen i Male, hvor vi boede, var der vand rundt omkring, men der var ingen strande. Der var 35 grader hver dag, og man sad i en lejlighed uden aircondition. Så jeg fik indført i min kontrakt, at jeg kunne tage ud på en lufthavnsø, og der var det eneste hotel, hvor der var en swimmingpool. Der kunne jeg så tage ud om dagen, for vi trænede først om aftenen, fordi der var alt for varmt at træne midt på dagen. 

- Vi trænede først klokken 17.30, da det begyndte at blive lidt koldere. Det betød, at jeg havde hver eneste dag til at kunne gøre, hvad jeg ville, og mange gange tog vi ud på det her hotel og lå ved poolen og hyggede os. Det var ’easy life’ på rigtig mange områder, så det var superfedt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bo Henriksen stikker op til højre i billedet efter Victory Sports Clubs sejr i Presidents Cup. Foto: Kim Nørholt

Køb bogen om Danmarks vilde EM-sommer her. 

Kontrasternes holdeplads 

Bo Henriksen pointerer også, at alt på Maldiverne ikke er luksus. Der er også en anden side af Maldiverne, og den fik danskeren også lov til at opleve. 

- I virkeligheden var det en sjov tid på mange områder. Mest af alt var det en fed menneskelig oplevelse at se nogle kontraster, fordi det var ikke kun de resorts, som vi var ude på, som var fede, fordi det er også noget, som turisterne kan opleve. 

- Det, som der står smukkest for mig, var at bo sammen med de lokale på Male. Der var ikke noget alkohol, og vi levede interimistisk. Vi levede i en lille lejlighed ved de lokale, og vi lærte kulturen at kende, og vi fik mange gode venner. Vi oplevede også hele spektret fra ekstrem rigdom til ekstrem fattigdom. På det tidspunkt var det også højspændt rent politisk, så der var rigtig mange aspekter, der var voldsomt menneskelige interessante. 

- Du kan købe dig til mange ting i livet. Du kan også købe dig til at få en oplevelsestur til Maldiverne, men du kan ikke købe dig til den oplevelse, som vi fik og til de venskaber, som vi fik. Vi fik nogle kulturelle oplevelser med mennesker, der lever i en helt anden kultur. 

- På rigtig mange områder har de også en anden selvopfattelse af livet, og det var inspirerende at møde de dejlige mennesker, der satte pris på livet. Så for mig var det en mere menneskelig rejse end en fodboldmæssig. 

Det første ophold varede en måned for Bo Henriksen, men klubben ville gerne have, at Henriksen blev, og det var han meget interesseret i. 

Den islandske liga startede først i maj 2006, og så kunne han passende holde ’preseason’ under varmere himmelstrøg. 

- Det var kontrasternes holdeplads i de år. På Island kunne man tage ud i ’wilderness’ og se gejsere og ligge i en mudderpøl, som var 40 grader varm, til at komme til Maldiverne, der har de smukkeste sandstrande og oplevelser i den anden ende. Det var en fed oplevelse, men jeg tog derned igen. 

- Jeg skrev nemlig kontrakt med en islandsk klub på Vestmannaøerne, og vi skulle først starte i maj, så min ’preseason’ var fra 15. januar til 15. april på Maldiverne, hvor jeg blev inviteret derned igen, fordi jeg havde været turneringens spiller. 

- Jeg fik så aftalt med min islandske klub, at i stedet for jeg rendte rundt i Island, så var det bedre for mig at være på Maldiverne, og der blev det bare vildere, vildere og vildere. Jeg fik den ene store oplevelse efter den anden. Jeg var på 40-45 forskellige resorts på Maldiverne, og jeg boede dernede. Det er et smukt og fedt sted. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Bo Henriksen på endnu en fisketur. Foto: Kim Nørholt

Blev formet som menneske

Når Bo Henriksen kigger tilbage på opholdet på Maldiverne, så lærte han meget om sig selv, og han fik gode venner, som han stadig har kontakt med i dag. 

Efter opholdet på Maldiverne blev Henriksen gentagende gange spurgt, om han ikke ville komme tilbage, men tiden har ikke været til det de seneste 15 år. 

På daværende tidspunkt var Bo Henriksen godt klar over, at han som spiller skulle forsøge at få så mange store kulturelle oplevelser som muligt. 

- Jeg fandt ret hurtigt ud af som 26-årig, hvad jeg ville med mit liv. Jeg vidste godt, at jeg ville være træner. Fra da jeg var 26 år, spillede jeg både i England i den fjerdebedste række, i Island og på Maldiverne. På det tidspunkt vidste jeg godt, at det drejede sig om at få en oplevelse med i bagagen kulturelt og menneskeligt for at være bedst mulig forberedt til, at jeg var færdig med at spille fodbold. 

- Det er klart en af de oplevelser, der har formet mig i forhold til menneskelige faktorer og sætte pris på nogle små ting i livet. Samtidig skal man ikke tage noget som helst for givet, og det lærte jeg egentlig også i England, men det var på en anden måde, så jeg har taget noget med fra hvert sted. 

- Englænderne viste voldsom ærgerrighed og vindervilje, hvor det på Maldiverne var mere en menneskelig rejse, hvor man skulle få en anden indsigt i mennesker og livet i forhold til, hvor fantastiske forudsætninger vi har i Danmark for at gøre det, som vi gerne vil. Livet er en stor rejse, og alle oplevelser former én, og den her oplevelse har været med til at forme mig som menneske og træner. 

Og der er ikke mange, der kan sige, at de er blevet mestre på Maldiverne?

- På et tidspunkt tænkte jeg på, at jeg skulle forsøge at slå en rekord i flest mesterskaber rundt omkring, men jeg tror, at jeg har større chance for at rykke ned flest gange. Sådan er det jo, siger Bo Henriksen til bold.dk og afslutter interviewet med et stort grin. 

Bo Henriksen spillede efterfølgende for IBV Vestmannaeyjar i Island, inden han vendte hjem til Danmark og afsluttede karrieren i Brønshøj Boldklub. 

Han nåede også at spille for OB, Herfølge, Frem, Kidderminster, Bristol Rovers, Køge og Valur, inden han i Fram Reykjavik fik en mulighed for at drage til Maldiverne og få en oplevelse for livet. I 2000 var han med til at vinde det danske mesterskab med Herfølge.

Efterfølgende er 46-årige Bo Henriksen gået trænervejen. Nu er han cheftræner for FC Midtjylland, og han har en fortid som træner for Brønshøj Boldklub og AC Horsens.

Køb bogen om Lars Høgh her.