





To point i fem kampe i mesterskabsspillet.
Gassen er ligesom gået af ballonen hos Sønderjyske.
De så stærke og stabile ud i grundspillet, men i mesterskabsspillet har de ikke fundet melodien.
Tværtimod.
Blot to uafgjorte kampe mod FC Midtjylland og AGF har været resultatet i første del af mesterskabsspillet for Thomas Nørgaards tropper.
Og 0-6 blamagen mod Brøndby var et lavpunkt. Og det skuffer anfører Tobias Sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fik som fortjent mod Brøndby.
- Man kan ikke levere sådan en præstation defensivt mod Brøndby, hvor vi giver dem alt for meget plads.
- Når man gør det, bliver man kørt over, siger Tobias Sommer, der forsøgte at finde en forklaring på sammenbruddet. Et historisk sammenbrud, fordi det på ingen måder har kendetegnet Sønderjyske-mandskabet i denne sæson.
- Jeg står lidt med følelsen af, at det handler om modenhed. Vi må som hold tidligt erkende, vi ikke får noget med herfra.
- Da vi er nede 0-3 ved pausen, skal vi ikke gå ud og tabe anden halvleg med samme cifre, siger Tobias Sommer.

Han har dog et håb om, at Sønderjyske hurtigt kommer tilbage på sporet.
- Som hold har vi været gode til at isolere hver enkelt kamp. Lige nu er det for dårligt vi kan tabe 0-6, når man tænker på den kultur, vi har i truppen, påpeger han.
Nu har Sønderjyske to hjemmekampe. Mod FC Midtjylland torsdag og næste søndag mod Brøndby. De kan skal vise om holdet kan blande sig i kampen om bronzemedaljer.
- To point i fem kampe i mesterskabsspillet er skuffende.
- Men når jeg ser på de fem kampe, vi har spillet, har tre en halv været meget jævnbyrdige. Det er ikke indsatsen mod Brøndby, der giver mig tro på, vi kan vinde bronze.
- Jeg håber, vi lærer af det her. Vågner op og tager det alvorligt, understreger Tobias Sommer.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga





































