2021-05-22 23:54:01

Cadiz henter argentinsk målmand permanent

Cadiz har lørdag meddelt, at de har hentet Jeremias Conan Ledesma permanent til klubben, efter han har været på leje fra Rosario. Han har fået en kontrakt frem til 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cadiz var ikke i kamp lørdag, men alligevel valgte de at bringe sig selv i fokus med en nyhed om et spillerkøb. Det er dog ikke en helt ny spiller, som de har 'hentet'.

Klubben meddeler nemlig på sin hjemmeside, at de har udnyttet en købsoption i lejeaftalen med Jeremias Conan Ledesma, så argentineren skifter permanent til klubben. Han har fået en kontrakt frem til 2025.

Ledesma fik debut for Cadiz tidligere i denne sæson, da han vogtede buret i 1-0-sejren over Athletic Club. Siden da har han været den spiller, som har fået flest minutter for klubben.

32 gange har han nemlig været Cadiz' foretrukne mand mellem stængerne, hvor han har holdt buret rent ni gange.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Cadiz henter argentinsk målmand permanent
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

28-årige Jeremias Ledesma kom til Cadiz på en lejeaftale fra Rosario i Argentina, og det er den, som den spanske klub har valgt at gøre permanent.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce