Cagliari har været så glade for forwarden Joao Pedro, siden han kom til klubben i 2014, at man torsdag forlængede brasilianerens kontrakt frem til sommeren 2023. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Han er blevet en af hjørnestenene på holdet. Teknisk, fantasifuld, uforudsigelig for modstanderne, og stærkt knytte til de røde og blå, skriver klubben blandt andet.
Joao Pedro har scoret 44 mål og leveret 17 assister i sine 165 kampe for Cagliari.
Klubben, som plejer at kæmpe i bundregionerne i Serie A, har i denne sæson overrasket positivt ved at kæmpe med om placeringerne i top-6, som giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.


Cagliari
Serie A


























